Ses vi på Folkemødet 2018?

Kraks Fond Byforskning deltager i Folkemødet 2018.
Vi sender direktør Lars Pico Geerdsen og forsker Ditte Håkonsson Lyngemark afsted til Bornholm, hvor de blandt andet skal debattere emner som selvkørende biler, boligdrømme, effekter i udsatte boligområder, lokale investeringer & urbanisering.
Vi glæder os til en masse spændende arrangementer og den gode stemning på Bornholm.

På grafikken herunder kan du se de arrangementer, Kraks Fond Byforskning deltager i.
En uddybende beskrivelse af de enkelte arrangementer findes under grafikken.

FINANSIERING

Danske Andelkassers bank & Vækstfonden
TID OG STED:
Torsdag, kl. 15-16
H14 – Ø, land og by i balance – på M/S Samka

VINKEL: Hvordan sikrer vi finansiering til investeringer lokalt?
67 pct. af alle danske virksomheder er beliggende udenfor Region Hovedstaden. Hvordan sikrer vi finansiering til de mange gode idéer, der understøtter den lokale vækst? Kystturisme kan være en vigtig kilde til vækst lokalt og i hele landet. Hvilke udfordringer oplever de lokale virksomheder i forhold til finansiering? Og hvad har den lokale bank og Vækstfonden af muligheder for at støtte den lokale udvikling? Debat om mulighederne for at få finansieret forretningsidéer uden for de største byer i Danmark.

DELTAGERE:
Christian Motzfeldt, Direktør, Vækstfonden
Ditte Håkonsson Lyngemark, Kraks Fond Byforskning
Erik Buhl, Borgmester (V), Varde Kommune
Jan Pedersen, Adm. direktør, Danske Andelskassers Bank
Kim Ruberg, Formand, Danmark på Vippen
Jens Hausted, Direktør, Dansk Kyst- og Naturturisme

LINK: https://program.folkemoedet.dk/?search=danske+andelskassers+bank

…………………………………………………………………………………….

URBANISERING OG VÆKST

Danmarks statistik
TID OG STED:
Torsdag, kl. 15.30-16.30
J31 – #Faktaboksen

VINKEL: Skal vi acceptere urbanisering for at sikre væksten?
Urbaniseringen er en global trend, som også finder sted i Danmark – både nationalt og lokalt: de store byer vokser på bekostning af andre områder i Danmark, og lokalt vokser den største by i kommunen ofte mere end de øvrige byer. Der er flere mulige årsager til urbaniseringen: Der kan være fordele ved byer for virksomheder og borgere, fx i form af bedre infrastruktur. Desuden kan politiske tiltag, såsom kommunalreformen og centralisering af uddannelser, forstærke urbaniseringen. Skal man forsøge at sikre en større geografisk spredning af befolkningen via strukturelle tiltag? Hvilke tiltag er i givet fald bedst – udflytning af statslige arbejdspladser, særlige skatteregler i visse geografiske områder, støtte til iværksættere eller noget helt andet?

DELTAGERE:
Erik Lauritzen, Borgmester, Sønderborg Kommune
Steffen Damsgaard, Formand, Landdistrikternes Fællesråd
Martin Ågerup, Direktør, CEPOS
Carsten Ulrik Zangenberg, Afdelingsdirektør, Danmarks Statistik
Anne Kaag Andersen, Chefkonsulent, Danmarks Statistik
Lars Pico Geerdsen, Direktør, Kraks Fond Byforskning

LINK: https://program.folkemoedet.dk/?search=danmarks+statistik

………………………………………………………………………………………………

BOLIGDRØMME

DAC
TID OG STED:
Torsdag, kl. 17.45 – 18.30
F22 – Dansk Arkitektur Center

VINKEL: Arkitektur på samlebånd
Vi bygger som aldrig før i byerne. Men har vi glemt boligdrømmen i farten?
Boligbyggeriet har kronede dage – i København er indbyggertallet vokset med 14 % på bare syv år. Der bliver bygget tæt, højt og i et rasende tempo. Men bygger vi boliger til fortiden og ikke til fremtiden? Vi vil diskutere om storbyboligens bygherrer, arkitekter og ejendomsmæglere i al hastværk og i jagten på profit har glemt noget så romantisk som boligdrømmen? Passer boligerne til vores behov, når vi snart er mange flere seniorer, delefamilier og enlige? Risikerer vi, at de mange nye boligbyggerier slet ikke matcher menneskers reelle boligdrømme om fællesskab, natur og helt andre ting? Og risikerer vi at stå tilbage med en kæmpe og ubæredygtig boligmasse? Eller, ender de mange nye storbyboliger med at blive en succes? Har storbyboligens bygherrer, arkitekter og ejendomsmæglere rent faktisk ramt plet i forsøget på at indfange vores storby-boligdrømme?

DELTAGERE:
Jens Kramer, Adm. Direktør By & Havn
Jesper Brask Fischer, Direktør Senior Services PFA
Kent Martinussen, Adm. Direktør Dansk Arkitektur Center
Lars Pico Geerdsen, Kraks Fond Byforskning
Louis Becker, Partner Design Principal, Henning Larsen
Tony Christrup, Udviklingsdirektør Arkitektgruppen og landsformand for Byggesocietet.
Moderator: Mikkel Frey Damgaard

LINK: https://billetto.dk/e/folkemodet-arkitektur-pa-samleband-billetter-291563

………………………………………………………………………………………………

BYUDVIKLING OG SELVKØRENDE BILER

DAC
TID OG STED:
Fredag, kl. 10.30 – 11.30
F22 – Dansk Arkitektur Center

VINKEL: Ud af byen med de selvkørende biler
Hvad sker der med byen, når bilerne kører selv?
Hvordan bor vi, når vi i fremtiden kan pendle uden chauffør? Når arbejdsdagen starter i indkørslen, børnene selv kører i skole, og når vi ikke længere skal diskutere, om det er dig eller mig, der holder igen med rødvinen.
Den selvkørende bil ruller ud på gaderne i hele verden. Inden for få år kan vores mobilitet forandre sig grundlæggende. Vi har indtil nu fokuseret mest på teknologien og ikke mindst etikken og overvågningen. Men hvad vil der egentlig ske med måden, vi bor på og med byen, vi bor i?
På debatten diskuterer vi scenarier for vores fremtidige mobilitet: Om de selvkørende biler er løsningen på trængsel og forurening. Hvad gaden skal bruges til, når parkeringsbehovet forsvinder (eller om der bare kommer mere trafik). Vil vi stadig bo i byen, hvis vi ikke længere er begrænset af pendlingen? Og hvad vil byen – og landet – udvikle sig til, hvis vi pludselig har mulighed for at bo stort med natur og frisk luft som nærmeste nabo i stedet for små, dyre lejligheder i centrum?

DELTAGERE:
Anne Skovbro, Filantropidirektør, Realdania
Asger Knudsen, Executive Direktør for Transport, Rambøll
Lars Pico Geerdsen, Kraks Fond Byforskning
Klaus Bondam, Direktør, Cyklistforbundet
Moderator: Mikkel Frey Damgaard

LINK: https://billetto.dk/e/folkemodet-ud-af-byen-med-selvkorende-biler-billetter-291574

………………………………………………………………………………………………

BOLIGSOCIALE INDSATSER

BO-VEST
TID OG STED:
Fredag, kl. 11.15- 12.00
Terassen til BL’s Dome (C11)

VINKEL: Boligsociale indsatser – Hvordan skaber man varig effekt?
Der er 78 boligsociale helhedsplaner i hele landet. Det er særlige indsatser i udsatte boligområder. Indsatserne er helhedsorienterede indsatser med fokus på f.eks. beskæftigelse eller børn og familier, der løber over en afgrænset tidsperiode.
Under helhedsplanen er der et professionelt sekretariat i boligområdet, der udvikler, afvikler og koordinere forskellige aktiviteter sammen med beboere og eksterne samarbejdspartnere.
I BO-VEST arbejder vi bevidst med forankring i vores boligsociale indsatser og har gode erfaringer med at omdanne en såkaldt ghetto til et velfungerende boligområde.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra bl.a. Askerød, Brøndby Strand og Albertslund vil vi gerne tale om, hvad der skal til for at de boligsociale indsatser virker?
Og hvad sker der, når perioden slutter? Hvordan fastholder man den positive udvikling? Kan andre kræfter overtage initiativerne når helhedsplanen slutter? Og kan helhedsplanen fungere som en slags inkubator for udviklingen af de kommunale ydelser?

DELTAGERE:
Ulrik Brock Hoffmeyer, Direktør, BO-VEST
Sara Line Bohn, Direktør, BARK Rådgivning
Steen Christiansen, Borgmester, Albertslund Kommune
Pernille Beckmann, Borgmester, Greve Kommune
Aydin Soey, Sociolog og forfatter, Selvstændig
Majken Rhod Larsen, Sekretariatsleder, Greve Nord
Lars Pico Geerdsen, Direktør, Kraks Fond Byforskning
Hugo Thuge, Afdelingsbestyrelsesformand, Tranemosegård

LINK: https://program.folkemoedet.dk/?search=bo-vest

 

Vi håber at se dig.

Læs mere om Folkemødet og se det fulde program her.