Kender du din nabo? Ny udstilling i DAC

Dansk Arkitektur Center (DAC) har åbnet udstillingen Nabolag, som er støttet af Kraks Fond Byforskning.

Udstillingen giver et indblik i, hvordan danskerne forstår og gør brug af netop deres nabolag. Den er baseret på et forskningsprojekt af Peter Thisted Dinesen (Københavns Universitet), Frederik Hjorth (Københavns Universitet) og Kim Mannemar Sønderskov (Aarhus Universitet), hvor de har spurgt et udsnit af danskere om, hvad de opfatter som deres nabolag.

Kraks Fond Byforskning har bidraget til udstillingen i form af støtte til det forskningsprojekt, udstillingen er baseret på, samt materialer til selve udstillingen. Læs mere om forskningen her.