Pressemeddelelse: Den økonomiske vækst i Danmark gør, at vi flytter tættere sammen i byerne

Når velstanden stiger, vil de fleste hellere bo tæt på deres arbejde, end at bruge deres tid på at pendle.             

Et af regeringens erklærede mål er at skabe et Danmark i balance. Men et helt nyt forskningsprojekt fra Kraks Fond Byforskning konkluderer, at den fortsatte økonomiske vækst øger ubalancen mellem land og by. Forskningsprojektet ”Den langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand” viser, at dem, der har råd til det, hellere vil bo tæt på deres arbejde end at bruge deres tid i trafikken.

Den gængse antagelse har hidtil været, at når familier i Danmark bliver mere velhavende flytter de ud af byen for at få flere boligkvadratmeter. Men ifølge Ismir Mulalic, der står bag forskningsprojektet fra Kraks Fond Byforskning, holder den antagelse ikke længere. For danskerne gider ikke at bruge deres tid på motorvejene og i bilkøerne, hvis de kan slippe for det. Tiden er for dyrebar, og derfor vælger mange at blive boende i byerne på lidt færre kvadratmeter, frem for at rykke ud til forstæderne eller omegnskommunerne. Byens kulturliv med stamcaféen på hjørnet vejer altså tungere end et større hus uden for byen, når man tager pendlingstiden med i regnestykket.

”Når pendlingsomkostningerne også omfatter en tidsomkostning, holder den tidligere antagelse om velhavende villaejere i de grønne områder ikke. Tidsomkostningen er som bekendt højere for velhavende personer end for mindre velhavende. Rigere personer vil derfor forsøge at reducere pendlingsafstanden. Medregner man tidsfaktoren, vil højindkomsthusstande således i gennemsnit pendle mindre og ikke mere som tidligere foreslået,” siger Ismir Mulalic, der er forsker i byøkonomi.

For singler er effekten dobbelt så stor
Det tager ca. 20 år for en (gennemsnitlig) husstand at fordoble sin indtægt. Og når en husstands indtægt er blevet dobbelt så stor, viser det nye forskningsprojekt, at man i stedet for at flytte ud til mere lys og luft, flytter gennemsnitligt 2,2 km. tættere på sit arbejde ved en pendlingsafstand på 18 km.
Selve den økonomiske vækst og højere velstand er altså drivkraften i, at danskerne fortsat rykker tættere og tættere sammen.
For singler og eneforsørgere er effekten dobbelt så stor som for husstande med to forsørgere. Det kan skyldes, at husstande med to forsørgere har sværere ved at vælge den optimale pendlingsafstand for begge personer.

Danmark i (u)balance
Der er altså en direkte sammenhæng mellem velstand og lysten til at pendle til og fra arbejde hver dag. Og på trods af at Regeringens mål om at skabe et land i bedre balance, så modvirker selve den økonomiske vækst det mål direkte.

”Hvis væksten fortsætter, så kommer byerne fortsat til bare at vokse og vokse,” siger ph.d. fra Københavns Universitet, Ismir Mulalic. ”Det er tydeligt at se, at når indkomsten stiger i de danske familier, så prioriterer man byens kvaliteter og det at bo tæt på sit arbejde, fremfor at få flere boligkvadratmeter, hvor man så skal leve med pendlingstiden. Hvis den økonomiske vækst fortsætter, vil vi altså kun se et Danmark, hvor vi rykker endnu tættere sammen, og et ”Danmark i balance”, der får endnu sværere kår end i dag,” siger Ismir Mulalic.

 

For yderligere oplysninger:

Ismir Mulalic
Senior Fellow, Kraks Fond Byforskning
M: 22 81 10 15
E: ismu@kraksfond.dk
Lars Pico Geerdsen
Direktør, Kraks Fond Byforskning
M: 53 63 59 19
E: lpg@kraksfond.dk

Hovedresultater fra ”Den langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand”:

  • Husstande, der oplever en stigning i husstandsindkomst, vil reducere deres pendlingsafstand
    Husstande, der oplever en stigning i husstandsindkomst på 1%, vil reducere deres pendlingsafstand med ca. 0,2%. Dette tal er langt fra ubetydeligt. I et eksempel med en daglig gennemsnitspendling på 18 km vil en fordobling af betyde en reduktion i pendlingsafstanden på 2,2 km. Heraf følger, at hvis danske husstande bliver rigere i fremtiden, vil flere af dem flytte mod byerne.
  • Effekten af øget husstandsindkomst på pendlingsafstand for husstande med én forsørger er dobbelt så stor som effekten for husstande med to forsørgere

Husstandenes forsørgere kan pendle til forskellige beskæftigelsescentre. Den ene forsørger kan f.eks. pendle til byens midte, mens den anden pendler til forstaden. Dette vil typisk medføre, at valget om at flytte bopæl vil reducere pendlingsafstanden for den ene forsørger, men øge afstanden for den anden. Det giver en indikation af, at husstandsindkomstens effekt på pendlingsafstand er mindre for husstande med to forsørgere end med én forsørger.

Forskeren bag ”Den langsigtede effekt af husstandsindkomst på pendlingsafstand” :
Ismir Mulalic er Senior Fellow ved Kraks Fond Byforskning og lektor på DTU. Ismir Mulalic har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet og beskæftiger sig forskningsmæssigt med anvendt mikroøkonomi og mikroøkonometri i emnerne byøkonomi og transportøkonomi.

”Den langsigtede effekt af hustandsindkomst på pendlingsafstand” er blevet udgivet i Journal of Economics Geography under University of Oxford. Titlen er ”Do rich households live farther away from their workplaces?”

Læs publikationen her