PRESSEMEDDELELSE: Én gang særligt udsat boligområde – altid særligt udsat boligområde

Ny forskning fra Kraks Fond Byforskning viser, at særligt udsatte boligområder langt fra opstår ud af det blå. I studiet ”Et historisk tilbageblik på særligt udsatte boligområder” kortlægger forskerne, at Danmarks 31 særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 i næsten 30 år har været kendetegnet ved at være boligområder med en meget høj koncentration af beboere med få ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.

”Ved hjælp af data viser vi, hvordan de 31 områder, som regeringen i 2014 udpegede som særligt udsatte boligområder, allerede tilbage i 1985 og frem til i dag har opfyldt kriterierne for at være særligt udsatte boligområder,” siger Cecilie Dohlmann Weatherall, der er den ene af de tre forskere bag forskningsstudiet.

Kortlægning viser, at boligområderne igennem de seneste tre årtier har haft Dan­marks højeste andel af personer uden til­knytning til arbejdsmarkedet eller uddan­nelsessystemet, den højeste andel af beboere med flest domme og den højeste andel af beboere med det laveste indkomst- og uddannelsesni­veau. I den kortlagte periode har de særligt udsatte boligområder samtidig oplevet en kraftig vækst i ande­len af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

De svage flytter ind, mens de stærke flytter ud

Kortlægningen af de særligt udsatte boligområder viser, at der eksisterer et selektivt flyttemønster. Det vil sige, at dem, der flytter ind har færre ressourcer end dem, der flytter ud af boligområderne. ”Dem, der flytter til de særligt udsatte boligområder, har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, et lavere uddannelses- og indkomstniveau, de får flere domme og kommer i højere grad fra ikke-vestlige lande end personer, der flytter fra de særligt udsatte boligområder,” forklarer Bence Boje-Kovacs fra Kraks Fond Byforskning.

En sammenligning mellem tilflytterne og de fastboende i de særligt udsatte boligområder bekræfter samme tendens, at tilflytterne oftest har færre ressourcer end fastboende i boligområderne.

En ond cirkel

”Kortlægningen viser, at andelen af til- og fraflyttere i de særligt udsatte boligområder er forholdsvis lille.  Andelen af beboere uden uddannelse og arbejde, et lavt indkomstniveau, med en plettet straffeattest og udenlandsk baggrund har vist sig at være stor blandt de fastboende i de særligt udsatte boligområder. Det er altså ikke kun det selektive flyttemønster, der opretholder det lave ressourceniveau i de særligt udsatte boligområder” understreger Cecilie Dohlmann Weatherall.

Fremtiden for særligt udsatte boligområder

”De sidste 30 år er der brugt mange ressourcer på de særligt udsatte boligområder, men det ser altså ikke ud til at ændre meget for det gennemsnitlige ressourceniveau i boligområderne. Dermed ikke sagt, at alle støttekronerne er spildt, for det ser ud til, at de kommer nogle beboere til gode, som får arbejde og starter uddannelse (se publikationen ”Har områdebaserede indsatser en effekt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet?” fra Kraks Fond Byforskning marts 2016), men det er så måske også i høj grad beboere som får flere ressourcer som flytter og dermed forbedres det gennemsnitlige ressourceniveau i boligområderne ikke. Det bliver spændende at undersøge om mønstret i de 31 særligt udsatte boligområder i Danmark i fremtiden kan blive brudt” siger Lars Pico Geertsen, der er direktør for Kraks Fond Byforskning.

 

For yderligere oplysninger:
Cecilie D. Weatherall
Seniorforsker, Kraks Fond Byforskning
Tlf: 31 32 28 04
E-mail:cdw@kraksfond.dk
Bence Boje-Kovacs
Forsker, Kraks Fond Byforskning
Tlf.: 31 32 20 06
E-mail: bbk@kraksfond.dk
Lars Pico Geerdsen
Direktør, Kraks Fond Byforskning
Tlf.: 53 63 59 19
E-mail: lpg@kraksfond.dk

Pressemeddelelsen kan også downloades her med relevante illustrationer her

Læs publikationen her