Beboersammensætningen i særligt udsatte boligområder i Danmark

Kraks Fond Byforskning undersøger i dette projekt beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder i Danmark samt helbredsdimensionen i områderne.

Formål

Projektet har til formål at beskrive beboersammensætningens forandring i de særligt udsatte områder i Danmark i et historisk perspektiv. I løbet af det sidste årti har udviklingen af de såkaldte særligt udsatte områder præget den politiske diskussion i Danmark. Fokus har især været på, at særligt udsatte områder er et onde på grund af koncentration af social belasting. Den daværende regering udpegede 28 områder som særligt udsatte områder i oktober 2011. Det skete på baggrund af tre kriterier: kriminalitet, arbejdsløshed samt etnisk tilhørsforhold.

Politikernes strategi både før og efter 2011 har været blandt andet gennem programstyrelsen at lave en specifik indsats over for de særligt udsatte boligområder og skabe større diversitet i områderne. Sideløbende med det politiske fokus på de særligt udsatte områder har den danske forskningslitteratur beskæftiget sig med den boligmæssige segregering og dens sociale konsekvenser siden slutningen 90’erne.

I denne undersøgelse vil vi som noget nyt beskrive beboersammensætningen og forandringerne i et historisk perspektiv. Udover at projektet giver en klar og systematisk viden om beboersammensætningens dynamik i de særligt udsatte områder i Danmark og et faktuelt grundlag for politisk handling, så vil vi se på helbredsdimensionen i de særligt udsatte områder.

Forskningsspørgsmål

Vi undersøger, i hvor høj grad den sociale belasting i særligt udsatte områder skyldes, at:

  • ressourcesvage hustande over generationer forbliver i de særligt udsatte område
  • det er forskellige familier med lignende demografiske og socioøkonomiske karakteristika, der flytter ind og ud af områderne

Metode og data

Projektet har et unikt datasæt til rådighed, som indeholder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters identificerede særligt udsatte boligområder og registerdata fra Danmarks Statistisk fra 1980-2013.

Registrene indeholder følgende data: Bopæl, flyttemønster, kriminalitet, helbred samt demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Det vil sige, vi kan kortlægge til- og fraflytningsmønstre i de særligt udsatte områder og sammenhænge mellem socialt udsatte boligområder og socioøkonomiske karakteristika og helbred.

Vi har informationer om personerne, som bor i de udsatte områder, den almene boligsektor samt resten af Danmark. Det betyder, at vi kan sammenligne beboere fra de særligt udsatte områder med beboere fra andre boligområder, hvilket er unikt i en international kontekst.

Projektets bidrag

Projektet vil for det første placere den danske definition af særligt udsatte områder i Danmark i forhold til den internationale litteratur. For det andet belyser den empiriske undersøgelse udviklingen af beboersammensætningens dynamik i de særligt udsatte områder før og efter, de er blevet udpeget som særligt udsatte områder.

Endelig vil projektet kortlægge helbredssammensætningen. Det er en væsentlig faktor for tilknytningen til arbejdsmarkedet i disse områder, som endnu ikke er blevet belyst i en dansk kontekst. Dermed bidrager projektet med en klar og systematisk viden om dynamikken af de ressourcesvage husstandes koncentration i de særligt udsatte områder og med et faktuelt grundlag til de politiske beslutningstagere.

Projektet vil endvidere bidrage til diskussionen om nødvendigheden af at udpege særligt udsatte områder for at reducere socialt belastede områder.