Bor velhavende husholdninger længere væk fra deres arbejdsplads?

Bor velhavende husholdninger længere væk fra deres arbejdsplads? Det undersøger Kraks Fond Byforskning i dette forskningsprojekt.

FORMÅL & BIDRAG

Formålet med projektet er at estimere den kausale effekt af husstandsindkomster på pendlerafstanden. Indkomstens effekt på pendlerafstanden er et resultat af to underliggende mekanismer:

  • Højere indkomst fører til en stigning i efterspørgslen efter boliger og dermed større boligarealer
  • Huspriserne (pr. enhed boligareal) falder i takt med afstanden til arbejdspladscentrene.

Dog afhænger indkomstens effekt på pendlerafstanden også af forskellen mellem bykvaliteternes indkomstelasticitet og tidsomkostningernes indkomstelasticitet (fordi højere indkomst øger tidsværdien). Ifølge det eneste empiriske studie af denne effekt, som vi er bekendt med, er bykvaliteternes indkomstelasticitet og (de generaliserede) pendlingsomkostninger omtrent de samme. Det antyder, at husstandsindkomstens overordnede effekt på pendlerafstanden er tæt på nul, og at den observerede rumlige variation i husstandsindkomst skyldes andre årsager end pendling, f.eks. herlighedsværdier.

Beslutningstagere, som er interesseret i den rumlige fordeling af husstandsindkomster, vil formentlig også være interesseret i projektets resultat. Økonomisk litteratur kritiserer ofte stedbaserede policy-tiltag, fordi de i mange tilfælde forbedrer områderne i stedet for beboernes velfærd. Projektets resultater vil bidrage til en bedre forståelse af stedbaserede policy-tiltag. De vil pege på situationer, hvor disse tiltag kan være effektive.

Forskningsspørgsmål

  • Hvilken type af lønmodtagere skifter bopæl? Er lønmodtagere, som ikke skifter arbejdssted og som flytter, systematisk forskellige i forhold til lønmodtagere, som ikke skifter arbejdssted og ikke flytter?
  • Vil en stigning i husstandsindkomsten få husholdningerne til at reducere pendlingsafstanden?
  • Er effekten af en stigning i husstandsindkomsten forskellig for husholdninger med én lønmodtager og husholdninger med to lønmodtagere?
  • Er effekten relateret til ændringerne i husstandssammensætningen (f.eks. børn), og er effekten forskellig for mænd og kvinder?
  • Er effekten forskellig for husholdninger, som skifter bopæl over kommunegrænser?

 

.