Effekten af områdeindsatser og beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet

I dette temahæfte undersøger vi, om områdebaserede indsatser er i stand til at bringe beboere tættere på arbejdsmarkedet.

Udsatte boligområder er kendetegnet ved at rumme en stor koncentration af beboere, der socioøkonomisk er vanskeligere stillet end flertallet i vores samfund. Det er beboere, der halter bagud i forhold til uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og økonomisk rådighed. Disse boligområder, hvor beboerne på forskellig vis har ringere livschancer end hovedparten af danskerne, er forbundet med samfundsøkonomiske tab.

Områdebaserede indsatser har til formål at bidrage til løsningen af de problemer, der er i de udsatte boligområder. Det sker ved at tilføre områderne økonomiske midler og omsætte dem til konkrete aktiviteter, der er målrettet netop de lokale problemer, som et boligområde står overfor.

Indsatserne bliver givet til afgrænsede boligområder, der selv finder ud af, hvordan midlerne bedst omsættes til konkrete og relevante beboeraktiviteter. Områdebaserede indsatser er således forskellige fra de typiske individbaserede indsatser på socialområdet.

I dette temahæfte undersøger vi, om områdebaserede indsatser er i stand til at bringe beboere tættere på arbejdsmarkedet. Vi foretager en effektmåling af Regeringens Byudvalg, der fandt sted i perioden 1994-1998, og som er den første helhedsorienterede indsats bestående af henholdsvis sociale, økonomiske og fysiske indsatser til udsatte boligområder. Vi undersøger effekten af denne områdebaserede indsats, i forhold til om beboerne påbegynder en uddannelse, om deres ledighedsgrad falder, og om de kommer i ordinær beskæftigelse.

Ud over at måle den samlede effekt af indsatsen undersøger vi, hvilke dele af programmet, der virker på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Er det fx udelukkende de sociale indsatser eller kombinationen af sociale, fysiske og økonomiske indsatser?

De resultater, vi opnår på baggrund af effektmålingerne, kan bidrage til at styrke vidensgrundlaget for de boligsociale indsatser, der igangsættes i udsatte boligområder. Selvom det boligsociale område har ændret sig fra midten af 1990’erne i retning af en større grad af professionalisering, målretning af indsatser og dokumentation af indsatser, er dna’et i indsatserne forblevet det samme.

Indsatserne udformes fortsat som konkrete aktiviteter i boligområder, hvor de dels udfylder huller, som de offentlige velfærdsydelser ikke er i stand til, dels bygger bro til det ordinære velfærdssystem, til arbejdsmarkedet og til uddannelsessystemet.