Hvad er sammenhængen mellem beboers helbred og deres flyttemønstre?

Kraks Fond Byforskning undersøger i dette projekt samspillet imellem beboeres helbred og boligområder, og om til- og fraflyttere adskiller sig helbredsmæssigt.

Formål og bidrag

Formålet er at undersøge, hvem der flytter til og fra forskellige boligområder, og om der kan påvises en generel ændring i helbredet efter til- og fraflytningen. Undersøgelsen vil inddrage forskellige typer af boligområder. Fx vil projektet både se nærmere på boligområder med en høj koncentration af almennyttige boliger samt boligområder domineret af private ejerboliger.

Politikere har i årevis ønsket at kende sammenhængen mellem boligområder og beboernes helbred, samt hvordan sammenhængen påvirker borgernes muligheder. Den eksisterende viden omkring disse sammenhænge er dog sparsom, og der findes til dags dato ikke en uddybende karakteristik af den generelle sundhedstilstand i forskellige boligområder i Danmark og sammenhænge i forhold til flyttemønstre.

Projektet vil kortlægge helbredssammensætningen i forskellige boligområder i Danmark og vil klarlægge i hvilken grad bosætning i boligområder påvirker helbredet og brug af sundhedsydelser. Derved vil man kunne se, om der er en tendens til, at beboere der flytter til bestemte boligområder allerede har et relativt stort forbrug af sundhedsydelser, inden de flytter til området. Og tilsvarende vil man kunne se, om beboere der flytter ud af samme områder har et relativt lavt forbrug af sundhedsydelser. Projektet kan dermed bidrage til at give beslutningstagerne et oplyst grundlag, før de igangsætter nye initiativer inden sundhed og områdeindsatser.

Læs artikel om projektet.

Forskningsspørgsmål

Projektets fokus er at svare på følgende to spørgsmål:

  • Påvirkes helbredet af at flytte til bestemte boligområder?
  • Påvirkes helbredet af at flytte fra et bestemt boligområde?

Metode og data

Ved at benytte danske registerdata analyseres samspillet mellem beboernes helbred og deres flyttemønstre. Borgernes helbred defineres ud fra, hvilke og hvor mange sundhedsydelser de bruger, samt forbrug af psykofarmaka.

Først analyseres ændringer i helbredet op til fem år før og fem år efter henholdsvis en til- og fraflytning. Sådanne analyser kan illustrere, om de personer, der flytter til og fra særlige boligområder, generelt har oplevet ændringer i deres helbred flere år op til deres flytning, og om der sker ændringer i helbredet efter en flytning.

Efterfølgende beregnes effekten af at flytte til et bestemt område for den enkeltes helbred. Det er grundlæggende et vanskeligt forskningsspørgsmål at analysere om flyttemønstre til og fra boligområder kausalt påvirker helbredet af (mindst) to årsager.

For det første kan en umiddelbar sammenhæng mellem flytning og helbred afspejle den omvendte kausalitet, dvs. at helbredet har været årsag til flytningen. Det kan fx tænkes, at folk med særlige helbredsproblemer oftere havner i en økonomisk situation, hvor de er blevet nødt til at flytte til et billigere boligområde. Det kan fx være at flytte til et almennyttigt boligområde, da disse boliger netop er karakteriseret ved at være billige.

Desuden kan der være karakteristika, som ikke umiddelbart kan observeres, men som både er bestemmende for den enkeltes helbred og flytningen. Det kan fx være, hvis personer med særlige karakteristika er dårligere til at passe på deres helbred og økonomi, og det netop er derfor, at disse personer oftere havner i en situation, hvor de har dårligt helbred og må flytte til et billigere boligområde.

Ved at benytte avancerede økonometriske metoder vil det forsøges at identificere den kausale effekt af til- og fraflytninger i boligområder og om disse påvirker helbredet.