Hvorfor har København så få elevatorer?

Professor Marcus Asplund fra Copenhagen Business School undersøger for Kraks Fond Byforskning, hvorfor vi har så få elevatorer på etageejendomme i København.

Formål og bidrag

I Danmark er der sjældent installeret elevatorer i ældre højhuse. I København har færre end 7 procent af højhusene opført før krigen elevatorer, hvilket er ganske få sammenlignet med fx Stockholm og Helsinki, hvor procentdelen af højhuse med en elevator er hele 90 %. Men hvorfor har vi så få elevatorer i København?

Fra et politisk perspektiv er spørgsmålet især interessant, idet mange handicappede, ældre og familier med små børn finder det svært – hvis ikke umuligt – at leve i en lejlighed uden elevator og derfor udelukkes fra en stor del af boligmarkedet i de danske byer.

I stort set alle ældre bygninger er det muligt at eftermontere en elevator til en pris på 1-1,5 mio. kr., hvilket i øvrigt vil føre til en stigning i den forventede markedsværdi, som er højere end de forbundne omkostninger. Trods dette har vi stadig ganske få elevatorer i ældre bygninger, hvilket antyder, at der underinvesteres i elevatorer i Danmark.

Med udgangspunkt i denne observation søger projektet at teste økonomiske forhandlingsteorier. Tesen er, at nøglen til at forstå underinvesteringen ligger i forhandlingen om fordelingen af omkostningerne ved at etablere en elevator. Eftersom omkostningerne skal dækkes af bygningens ejere, opstår følgende problem; nemlig at hver enkelt ejer gerne vil have en elevator, men ønsker at bidrage så lidt som muligt til dækningen af omkostningerne.

Med projektet ønskes at opsætte en række regler for, hvordan de fælles investeringsomkostninger skal fordeles på tværs af lejlighederne i en ejendom, så underinvesteringsproblemet afbødes.