Social mobilitet og geografisk oprindelse

I samarbejde med lektor Kristian Bernt Karlson fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet og forsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed undersøger Kraks Fond Byforskning sammenhængen mellem geografisk oprindelse og social mobilitet.

 FORMÅL & BIDRAG

Danmark bryster sig normalt af at være blandt de mest socialt mobile lande i verden. Med gratis uddannelse og en høj grad af økonomisk omfordeling er de formelle barrierer for at blive mønsterbryder mindre end de fleste andre steder i verden. Spørgsmålet er imidlertid, hvor store forskelle der er på mulighederne for social mobilitet inden for landets grænser.

Projektet forsøger at besvare dette spørgsmål ved at undersøge, om mulighederne for at være socialt mobil afhænger af, om man er vokset op på landet eller i byen. Projektet ser også på, hvorvidt opvækst i forskellige nabolag i de større byer i Danmark giver forskellige muligheder for mobilitet. Endelig forsøger projektet at forklare eventuelle forskelle i mobilitetsmønstre ved at se på betydningen af geografisk mobilitet, valg af uddannelse og valg af job.

Projektet bidrager med den første systematiske analyse af sammenhængen mellem geografisk oprindelse og social mobilitet i Danmark for danskere født i 1960’erne og 1970’erne. Herudover bidrager projektet med meget detaljerede data om nabolag i danske byer, hvilket giver en unik mulighed for at studere sammenhængen mellem mobilitetschancer og opvækst i forskellige nabolag i de større byer i Danmark.

Projektet er især relevant i lyset af pågående diskussioner i den offentlige debat om ”Udkantsdanmark” og om ghettoisering. Projektet er også relevant i lyset af pågående diskussioner i den internationale forskningslitteratur om sammenhængen mellem geografisk oprindelse og social mobilitet, særligt i USA.

Metode og data

Projektet anvender data fra Danmarks Statistiks registre og følger danskere født i 1960’erne og 1970’erne frem til i dag.

Social mobilitet måles ved at sammenligne en persons indkomst med den indkomst, som personens forældre havde under opvæksten. Som noget helt unikt udnytter projektet også information om nabolag i de større byer. I undersøgelsen måles nabolag helt ned på hektarniveau, hvilket giver mulighed for at vurdere, om opvækst i ghettolignende områder påvirker muligheder for at være socialt mobil.