Uddannelse og byers produktivitet

Hvordan påvirker centraliseringen af uddannelsesinstitutionerne befolkningens flyttemønstre og uddannelsesvalg? Det undersøger Kraks Fond Byforskning i samarbejde med Martin Junge fra tænketanken DEA.

Formål og bidrag

Forskningsprojektet vil undersøge, hvordan centraliseringen af uddannelsesinstitutionerne påvirker befolkningens flyttemønstre og uddannelsesvalg, samt om den påvirker byernes produktivitet som følge af ændringer i den lokale arbejdsstyrkes uddannelsesniveau.

Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering af de danske videregående uddannelser. Over hundrede korte, mellemlange og lange videregående uddannelser er i perioden fusioneret til ni erhvervsakademier, syv professionshøjskoler og otte universiteter (Junge & Skaksen 2010). Centraliseringen har givetvis medført både økonomiske og kvalitetsmæssige stordriftsfordele for institutionerne. Men den har måske også haft negative implikationer for de byer, som mister uddannelsesinstitutioner.

For en by, som mister sine uddannelsesinstitutioner, kan resultatet være, at de unge i nærmiljøet opgiver at tage en uddannelse som følge af den øgede afstand, hvilket vil medføre en forringelse af uddannelsesniveauet i disse byer. Det er også tænkeligt, at en del af de unge vælger at flytte til de byområder, hvor uddannelsesinstitutionerne ligger. Hvis de unge, efter endt uddannelse, ikke vender tilbage til deres fødeby, vil dette medføre et tab af uddannet arbejdskraft for disse byer.

Forskningsspørgsmål

Vi har valgt at opdele projektet i følgende spørgsmål:

  • Er det tilfældet, at en stor del af de unge flytter fra de mindre byområder og ind til de større byer for at uddanne sig? Og kan man se, at de ikke vender tilbage efter endt uddannelse?
  • Er der en sammenhæng mellem uddannelsesniveauet for de ansatte i et byområde og byområdets produktivitet?
  • Flytter unge fra en by, når uddannelsestilbuddene forsvinder? Og kommer de ikke tilbage igen? Eller undlader de unge at uddanne sig, når et uddannelsestilbud forsvinder?
  • Har afstand til uddannelse en betydning for unges uddannelsesvalg?

Metode og data

Analyserne baseres på registerdata fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Data vil belyse flyttemønstre mindst ti år tilbage i tid og for nogle variable helt tilbage til 1980.