Unges afstand spiller ingen rolle for, om de læser videre

Det er ikke den geografiske afstand, der er afgørende for, om unge læser videre efter gymnasiet, men forældrenes uddannelsesniveau. Det dokumenterer de nyeste resultater fra forskningsstudiet om unges uddannelsesvalg fra Kraks Fond Byforskning.

Unges afstand til de videregående uddannelser

Kraks Fond Byforskning offentliggør nu resultaterne fra forskningsprojektet ”Unges afstand til de videregående uddannelser. Hvor langt har unge i Danmark til en videregående uddannelse? Og er der en sammenhæng mellem afstanden og deres uddannelsesvalg?”

Flere har i de senere år foreslået, at erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes uddannelsesudbud centraliseres jf. fx Kvalitetsudvalget, 2014. Argumentet er, at centraliseringen vil forbedre uddannelsernes kvalitet og fleksibilitet.

I lyset af at universitetsuddannelserne allerede er centreret i de større byer, kunne en utilsigtet konsekvens imidlertid være, at unge i byer, hvor uddannelsestilbuddet lukker, opgiver at tage en uddannelse.

Det er interessant for Kraks Fond Byforskning at undersøge sammenhængen mellem afstanden til de videregående uddannelser og unges uddannelsesvalg, da danske unges uddannelsesvalg er af afgørende for den fortsatte vækst i det danske samfund.

Forskningsprojektet er det første af sin art herhjemme og er gennemført af forsker Elise Stenholt Sørensen og forsker Anders Kamp Høst fra Kraks Fond Byforskning. Studiets resultater udfordrer og nuancerer antagelsen om, at afstanden mellem bopæl og uddannelsessted har indflydelse på unges valg og fravalg af videregående uddannelse.

Geografisk ulighed i unges uddannelse

  • Geografisk ulighed i unges uddannelsesvalg. Der er stor geografisk ulighed i andelen af unge med en gymnasial ungdomsuddannelse, der fortsætter i en videregående uddannelse, men forskellene er blevet mindre i perioden 2006-2011.
  • Unge har generelt kort til de videregående uddannelsessteder. De geografiske afstande mellem unges bopæl og de videregående uddannelsessteder er generelt små i Danmark. Mere end 90 pct. af danske hjemmeboende unge har mindre end 30 km til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole dét år, hvor de afslutter deres ungdomsuddannelse. Mere end 90 pct. af de hjemmeboende unge har mindre end 55 km til en universitetsuddannelse.
  • Regionale forskelle. Andelen af unge med forældre, hvoraf mindst én har en lang videregående uddannelse, er størst i de større universitetsbyer og i Region Hovedstaden. Derimod er andelen af unge med forældre, der højest har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, størst i kommunerne i det centrale Jylland og på Sydfyn. Endelig er andelen af unge med forældre med en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, størst i kommuner i de ydre dele af Region Vest-, Midt og Nordjylland samt Region Sjælland.

Geografisk ulighed, trods korte afstande til uddannelser

Forskningsstudiet dokumenterer, at der er geografisk ulighed i unges valg af uddannelse. En ulighed der opstår, fordi der er store geografiske forskelle i forældrenes uddannelsesniveau. Andelen af unge fra hjem, hvor mindst en af forældrene er akademiker, er størst i bykommunerne.

Forskningsstudiet har for første gang i Danmark detaljeret kortlagt alle afstande mellem hjemmeboende unge med en gymnasial ungdomsuddannelse og landets uddannelsessteder i perioden 2006-2011. For danske unge er de geografiske afstande mellem bopæl og uddannelsessteder generelt små.

Over 90 pct. af hjemmeboende unge har mindre end 30 km til et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, og mere end 65 pct. af de hjemmeboende unge har mindre end 30 km til et universitet. Figur 2.1 illustrerer afstanden fra hvert 1 km x 1 km celle i Danmark til det nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole i 2011, beregnet gennem vejnettet. Generelt ligger de videregående uddannelsessteder godt spredt ud over Danmark, og der er derfor ikke stor forskel på de unges afstand til en videregående uddannelse.

Figur 2.1: Afstand til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole, 2011

Den korteste afstand er fundet på baggrund af beregninger af afstande fra centrum i samtlige 1000 x 1000 meter kvadratceller i Danmark, til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner. Afstandene er beregnet gennem vejnettet. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Afstand har ingen betydning for om unge fortsætter i en videregående uddannelse

Ved første øjekast kan der være grund til at tro, at afstanden har betydning for unges uddannelsessøgning. Andelen, der læser videre er nemlig størst blandt unge med kort afstand til en videregående uddannelse.

Resultaterne viser, at omkring 76 pct. af de unge, der har tre km eller derunder til nærmeste uddannelse læser videre. Det er tilfældet for 73 pct. af de unge, der har mere end 27 km til en videregående uddannelse, jf. figur 3.1. I gennemsnit falder andelen, der starter på en videregående uddannelse med tre pct. point.

Figur 3.1: Andelen af unge, der starter på en videregående uddannelse, opdelt på afstanden til nærmeste videregående uddannelse, 2006-2011


Figuren viser andelen, der påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Afstanden er beregnet fra den unges bopælsadresse, i dét år ungdomsuddannelsen afsluttes, til den nærmeste uddannelsesinstitution, se appendiks 4. For beskrivelse af populationen, se appendiks 3. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Studiets resultater peger imidlertid på, at det ikke er afstanden, der er årsagen til, at unge uddanner sig mindre. Derimod skyldes sammenhængen primært geografiske forskelle i forældrenes uddannelsesniveau. Når unge med samme familiebaggrund sammenlignes, forsvinder den umiddelbare sammenhæng mellem afstand til nærmeste uddannelse og unges uddannelsesvalg, jf. figur 3.3. Figuren viser, at det gælder for alle unge, både unge fra familier, hvor ingen af forældrene har en erhvervskompetencegivende uddannelse, såvel som unge fra akademikerhjem.

Figur 3.3: Sandsynligheden for at starte på en videregående uddannelse, opdelt på afstanden til nærmeste videregående uddannelse og forældrenes uddannelsesniveau, 2006-2011

Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Sandsynlighederne er beregnet som funktion af afstanden i deciler og forældrenes uddannelsesniveau på baggrund af resultaterne fra en lineær regressionsanalyse. For beskrivelse af populationen, se appendiks 3. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Sammenhæng mellem afstanden til universitetet og uddannelsesvalg for unge fra ikke-akademikerhjem

Resultaterne viser, at der er en sammenhæng mellem afstanden til universitet og de unges uddannelsesvalg. Desto større afstanden er til universitetet desto mindre er andelen, der fortsætter i en universitetsuddannelse og desto større er andelen, der fortsætter i en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse.

En del af denne sammenhæng forklares af de unges forældrebaggrund. Analysen viser at sammenhængen udelukkende gør sig gældende for unge fra ikke-akademikerhjem. Når én af forældrene har en lang videregående uddannelse, har afstand til universitet ingen betydning for valget mellem uddannelsesretninger.

Bland unge fra ikke-akademikerhjem ses en sammenhæng mellem afstand og uddannelsesvalg. Overstiger afstanden til universitet 40 km er det mindre sandsynligt, at de fortsætter i en universitetsuddannelse frem for en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse. Omvendt stiger sandsynligheden for at starte på en erhvervsakademi- eller professionsuddannelse, jo længere afstanden er til universitet jf. figur 4.4. Yderligere viser analysen, at unge med kort afstand til universitetet har størst sandsynlighed for ikke at videreuddanne sig.

Figur 4.4: Sandsynligheden for at starte på en videregående uddannelse, for unge med forældre uden en lang videregående uddannelse. Opdelt på afstanden til nærmeste universitet, 2006-2011


Figuren viser sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse senest 2 år efter endt ungdomsuddannelse. Andelene er beregnet som funktion af afstanden på baggrund af resultaterne fra en multinominel probit model. De stiplede linjer angiver konfidensbånd. For beskrivelse af populationen, se appendiks 3. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analyserne peger imidlertid også på, at der ingen sammenhæng er mellem afstanden til nærmeste erhvervsakademi eller professionshøjskole og unges uddannelsesvalg, når unges med samme forældrebaggrund sammenlignes.

Data og metode

Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter hjemmeboende unge mellem 18 og 21 år, der har fuldført en almen gymnasial ungdomsuddannelse (Stx, Htx, Hhx, Hf, IB, eller adgangseksamen til diplom ingeniøruddannelsen) i perioden 2006–2011.

I studies anvendes egne beregninger af afstande fra samtlige bopælsadresser til samtlige videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2006-2011. Afstandene er beregnet fra forældrenes bopælsadresse til nærmeste uddannelsesinstitution, det år den unge færdiggør sin ungdomsuddannelse. Afstanden opmåles gennem vejnettet, som det ser ud i 2014.

Analysen omfatter dermed 202 uddannelsesenheder, herunder 42 erhvervsakademier, 142 professionshøjskoler og 18 universiteter. Samlet optager de uddannelsessteder, der indgår i analysen omkring 95 pct. af de unge, der fortsætter i en videregående uddannelse efter end ungdomsuddannelse i perioden 2006-2013.

I rapporten anvendes lineær regressionsanalyse til at estimere sandsynligheden for at påbegynde en videregående uddannelse og en multinominel probitmodel til at estimere sandsynligheden for valget mellem de tre alternativer; hhv. en erhvervsakademisk eller professionsuddannelse, en universitetsuddannelse eller ingen uddannelse.

Herved er det muligt at kontrollere for en lang række observerede karakteristika for de unge og deres forældre. Ud over afstand til uddannelse og forældres uddannelsesniveau holdes følgende kontrolvariable konstant: Køn, indvandrestatus, alder, år, typen af ungdomsuddannelse, familietype og hustandsindkomst, inddelt i fem lige store grupper.

Selv efter der er kontrolleret for en række observerbare karakteristika, kan der være uobserverede forhold, der hænger sammen med både sandsynligheden for at starte på en videregående uddannelse og afstand til uddannelse. Fx kan forældres opbakning påvirke de unges uddannelsesvalg. Samtidig kan forældrenes opbakning til uddannelse hænge sammen med, om de har valgt at bosætte sig tæt på et uddannelsessted. Derfor kan analysens resultater ikke nødvendigvis tolkes kausalt.

Yderligere udtaler analysen sig kun om sammenhængen mellem de unges faktiske afstand til de videregående uddannelser og deres uddannelsesvalg. Det vil sige, at det på baggrund af analysens resultater ikke er muligt at udtale sig om, hvilken betydning det ville have, hvis en række uddannelsessteder blev lukket og en gruppe af unge fik større afstand til de videregående uddannelser, end hvad tilfældet er i dag.

Definitioner af uddannelsesretninger

  • Erhvervsakademi: Erhvervsakademierne tilbyder korte videregående uddannelser, hvor teori og praksis kombineres. Uddannelsen afsluttes efter 2 års studier med muligheden for at fortsætte med 1 eller 1,5 år for at opnå en bacheloruddannelse.
  • Profesionshøjskole: Professionshøjskolerne tilbyder mellemlange videregående uddannelser og efter 3½ års opnår de studerende en professionsbachelorgrad. Professionsbachelorgraden kan fungere som afsæt til videreuddannelse på master-, kandidat- og ph.d.-niveau.
  • Universitet: Universiteterne tilbyder mellemlange og lange videregående uddannelser inden for de humanistiske, teologiske, juridiske, samfunds-, sundheds- og naturvidenskabelige discipliner. Universitetsuddannelserne er normeret til 5 år og består af en bachelor (3 år) og en kandidat (2 år).