Beskæftigelsespolarisering i danske byer

Lars Winther
Professor, Geografi, Københavns Universitet

Fra starten af halvfemserne transformeredes den danske økonomi, byerne og geografien med vidensøkonomi, stærkere urbanisering og stigende servicebeskæftigelse.

Som følge af den ny økonomi, fik Danmark en *klassisk beskæftigelsespolarisering med flere lavtløns- og højtlønsjobs samtidig med et fald i middellønsbeskæftigelsen.

Beskæftigelsespolarisering er de seneste årtier blevet påvist i en lang række europæiske og nordamerikanske lande herunder også Danmark. Beskæftigelsespolariseringens geografi og udviklingen for sektorerne er derimod underbelyst.

Kraks Fonds Byforskning har derfor undersøgt beskæftigelsespolariseringen for de små og mellemstore byer i Danmark og for sektorerne i perioden 1993-2006. I undersøgelsen anvender vi registerbaserede beskæftigelsesdata opdelt på fagklasse, løn, sektorer og geografi.

Læs publikationen her 

*Klassisk beskæftigelsespolarisering er kendetegnet ved en stigning i lavtløns- og højtlønsbeskæftigelsen, mens der er et fald i middellønsbeskæftigelsen som følge af fremkomsten afden ny økonomi’ i starten af halvfemserne.

 

Sektorernes polariseringsmønstre

Forskningsresultaterne bekræfter, at der var en klassisk polarisering af beskæftigelsen i Danmark i perioden, men det overordnede polariseringsmønster er ikke entydigt for erhvervssektorerne.

Både den private og offentlige sektor oplevede klassik polarisering i perioden med stigning i højtløns- og lavtlønsbeskæftigelse og en nedgang i middellønsbeskæftigelsen.

Denne klassiske polarisering i den offentlige og private sektor dækker dog over en betydelig variation inden for de forskellige erhvervssektorer.

 

Resultater for den private sektor

I den private sektor udviste erhvervsservice og vidensintensiv service klassiske polariseringsprofiler, mens industrien, både højteknologisk og lavteknologisk industri, havde nedgang i både lavtløns- og middellønsbeskæftigelsen og en stigning højtlønsbeskæftigelsen, havde bygge & anlæg nedgang i lavtlønsbeskæftigelsen, men stigning i både middelløns- og højtlønsbeskæftigelsen.

I service var der en stigning i alle tre kategorier, men væksten i middellønsbeskæftigelsen betydeligt lavere – en relativ polarisering.

 

Resultater for den offentlige sektor

I den offentlige sektor var der også variation mellem sektorerne i polariseringsprofilerne.

Hvor sociale institutioner især bidrog til det klassiske polariseringsmønster, bidrog de øvrige sektorer i den offentlige sektor med en reduktion i både lavtløns- og middellønsbeskæftigelsen og en stigning i højtlønsbeskæftigelsen – dvs. en ensidig højtlønspolarisering.

 

 

Beskæftigelsespolariseringens geografi

De fem største byer viste et klassisk polariseringsmønster i beskæftigelsesvæksten i perioden både i den offentlige og private sektor.

For den offentlige sektor er det et mønster, som gentager sig i de små og mellemstore byer uanset afstand til de fem største byer dog med variation.

Den private sektor udviste derimod et andet mønster.  Den samlede beskæftigelsesvækst i den private sektor i de små og mellemstore byer aftog med afstanden til de fem største byer og er negativ fra 35 km+.

Det kan endvidere konkluderes, at bystørrelse, det lokale arbejdsmarkedsoplands størrelse, byernes position og erhvervsspecialisering havde betydning for den private sektors geografiske udvikling, mens befolkning og befolkningssammensætning på kommuneniveau influerer den offentlige sektors mønstre.

Den lavere vækst i byerne, som ligger længst væk fra de fem største byer, var hovedsagelig skabt af nedgang i lavtlønsbeskæftigelsen. Lavtlønsbeskæftigelsen koncentrerede sig således i de fem største byer og de små og mellemstore byer lokaliseret tættest på de fem største byer.

I USA fandt Florida & Mellander (2016) at den ny økonomi koncentrerede sig i byregionerne især de højtlønnede, mens lavtlønnede blev mere ligeligt fordelt geografisk, da de lavtlønnede i højere grad følger befolkningen. Vores resultater antyder, at der er en lidt anden geografisk udvikling i Danmark.

 

 

 

Decentral centralisering

Hertil kommer, at vækstraten i lavtlønsbeskæftigelse fulgte et decentralt centraliseringsmønster i den private sektor, mens den offentlige vækst i lavtlønsbeskæftigelsen var koncentreret i små og mellemstore byer tæt på de største byer, hovedsageligt skabt af byer i den københavnske arbejdsmarkedsregion.

Den samlede beskæftigelsesvækst i den private sektor i de små og mellemstore byer aftager med afstanden til de fem største byer. Dette er hovedsagelig skabt af lav vækst i lavtlønsbeskæftigelsen i de små og mellemstore byer, som lå længst væk fra de fem største byer, og i byer med en lav position i byhierarkiet på det lokale arbejdsmarked. Det sidste peger endvidere på, at lavtlønsbeskæftigelsen i den private sektor har koncentreret sig på de lokale arbejdsmarkeder, som ligger længst væk fra de fem største byer. Hvis vi ekskluderer byerne i det københavnske arbejdsmarkedsopland, bliver dette endnu tydeligere.

Urbaniseringen i denne periode har således en dobbelthed med øget koncentration i de fem største byer og en øget koncentration i de største byer i de områder, som er lokaliseret længst væk fra de fem største byer – det kan man kalde ‘decentral centralisering’.

Læs publikationen

Del