Indsatser i udsatte boligområder får beboerne i job

Lars Pico Geerdsen
Direktør, cand.polit og ph.d.

Gunvor Christensen
Chefanalytiker

Flere beboere kommer i arbejde, de ledige er ledige i kortere tid, og beboerne bliver mere tilfredse med at bo i boligområdet efter områdebaserede indsatser i udsatte boligområder. 

I en registerbaseret analyse har vi undersøgt, om områdebaserede indsatser rettet mod beboere i udsatte boligområder er i stand til at bringe beboere tættere på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen er baseret på Regeringens Byudvalgs områdeindsats, der fandt sted i perioden 1994-1998. Indsatsen var den første helhedsorienterede indsats i Danmark, som bestod af både sociale, økonomiske og fysiske indsatser til udsatte boligområder.

Områdebaseret indsats

Formålet med områdebaserede indsatser er at bidrage til løsningen af de problemer, der er i de udsatte boligområder. Indsatserne bliver givet til afgrænsede boligområder, der selv finder ud af, hvordan midlerne bedst omsættes til konkrete og relevante beboeraktiviteter. Områdebaserede indsatser er derfor forskellige fra de typiske individbaserede indsatser på socialområdet.

I effektmålingen af Regeringens Byudvalg dokumenterer vi, at områdebaserede indsatser har en gennemslagskraft i forhold til de beboere, der bor i udsatte boligområder.

Størst effekt på mænd

Vi finder primært effekter for mænd. Deres ledighed falder og beskæftigelse stiger som følge af indsatserne. For kvinderne er der (en svag) positiv effekt på uddannelse af indsatserne.

I figuren nedenfor har vi illustreret den estimerede effekt på ledighedsgraden for en 35 årig mand. Som det fremgår af figuren, viser effekten sig allerede ét år efter indsatserne indføres i 1994. Og de ser ikke umiddelbart ud til at aftage efter indsatsernes ophør i 1998.

Vi finder en tilsvarende positiv effekt på mænds beskæftigelsesgrad. Dog er effekten ikke lige så stærk, hvilket kan skyldes, at beskæftigelse her alene måles som personers beskæftigelsesstatus den sidste uge i november.

I figuren nedenfor har vi udregnet den estimerede beskæftigelse for en 35-årig mand i henholdsvis indsats- og kontrolgruppen. Effekten viser sig fra 1996 og frem og holder også i årene efter indsatsens udløb i 1998.

 

Del