“It’s the (local) economy, stupid!”

Lars Pico Geerdsen
Direktør, Kraks Fond Byforskning

Peter Thisted Dinesen
Professor, Institut for Statskundskab

Udsagnet stammer efter sigende fra James Carr, Bill Clintons kampagnestrateg, under den succesfulde præsidentkampagne i 1992. James Carr brugte udsagnet som en påmindelse til kampagnemedarbejderne om, at det er den oplevede økonomiske situation, der betyder noget for folk. Og som derfor også vil påvirke, hvem de stemmer på, når de først står i stemmeboksen.

En lang forskningstradition har undersøgt om forskellige aspekter af økonomien – både privatøkonomien og samfundsøkonomien som helhed – påvirker støtten til den siddende regering. I de senere år har der været et stigende fokus på økonomien i det lokalområde, hvor man bor.

De ekstremt detaljerede registerdata, vi har adgang til i Danmark, gør det muligt at svare fyldestgørende på spørgsmålet om lokaløkonomiens betydning for støtten til den siddende regering.

Stigende boligpriser betyder opbakning til den siddende regering

Et forskerteam fra Statskundskab på Københavns Universitet og Aarhus Universitet har med støtte fra Kraks Fond Byforskning undersøgt, om udviklingen på det lokale boligmarked påvirker vores tilbøjelighed til at stemme på den siddende regering. Og i tillæg, om boligmarkedet er særligt vigtigt, når det fylder mere i folks bevidsthed – fx hvis vi skal sælge vores bolig, og derfor må formodes at være ekstra opmærksomme på boligmarkedet.

Konklusionen er klar: Stigende boligpriser øger vores tilbøjelighed til at stemme på den siddende regering.

Sammenhængen gælder særligt, når boligmarkedet er meget aktivt (og dermed mere synligt for os), og når vi selv interagerer med boligmarkedet. Og vi belønner den siddende regering for husprisstigninger lige meget hvilken farve, den siddende regering har.

Læs rapporten “Lokale boligpriser påvirker dit kryds til valget“.

 

Vi reagerer på huspriser, når vi går i flyttetanker

I en analyse opdeler forskerne folk i to grupper: “flytterne” og “ikke-flytterne”. Tanken er, at personer der flytter, formentlig har holdt mere øje med udviklingen på boligmarkedet, hvorfor det fylder mere i deres bevidsthed, når de skal stemme.

Resultaterne viser, at flytterne reagerer markant på prisudviklingen, mens ikke-flytterne godt nok også reagerer positivt, men i langt mindre omfang end flytterne.

Hvor stærk er effekten?

Det spørgsmål har forskerne også undersøgt.

I figuren nedenfor viser vi stigningen i tilslutningen til den siddende regering, når boligprisen stiger kraftigt (to gange standardafvigelsen hvilket i praksis svarer til ca. 30 pct.).

Det viser sig, at vi reagerer stærkest på prisstigninger i et lidt større (men stadig meget lokalt) område. Andelen, der stemmer på den siddende regeringn, stiger med op til 18 procentpoint blandt flytterne, når boligprisen i lokalområdet stiger med de to standardafvigelser. De reagerer særligt på et lokalområde inden for en radius på 1,5 km fra deres egen bolig.

 

 

En udfordring for demokratiet?

Med et kommende valg lige rundt om hjørnet, hvor det kan være marginaler, der afgør udfaldet, giver resultaterne en række vigtige perspektiver på muligheden for et velfungerende repræsentativt demokrati.

Den lokale økonomi fortæller os noget om samfundets tilstand og regeringens præsteren. Det kan på den ene side være positivt, da den type information ikke er formet af politisk motiveret ræssonering, der kan farve vores opfattelse af de samfundsøkonomiske realiteter.

Det er positivt set i et demokratisk perspektiv, idet det fordrer, at politikerne anstrenger sig for, at det går godt med lokaløkonomien.

Det er også positivt, at vi orienterer os mod aspekter af økonomien, som er relevante for os. Vi kan som borgere på den baggrund udtrykke vores tilfredshed (eller mangel på samme) med forhold, der er vigtige for os, når vi går til stemmeurnerne.

Omvendt kan det også potentielt være demokratiske uhensigtsmæssigt, at der er en sammenhæng mellem udviklingen på lokale boligmarkeder og støtte til den siddende regering. Kortsigtede politikere kan have en interesse i at stimulere væksten på lokale boligmarkeder med stemmegevinster for øje.

Dette kan få negative, langsigtede økonomiske konsekvenser, hvis det fører til en overophedning af boligmarkedet med et efterfølgende kraftigt fald på markedet, som vi så i forbindelse med finanskrisen.

Hvordan er forskningsresultaterne produceret?

Forskerne har anvendt to forskellige tilgange til at undersøge hypotesen. De har anvendt data fra valgsteder fra valgene i 2005, 2007, 2011 og 2011. Disse data er blevet koblet med data om boligpriser fra Finans Danmark (Realkreditrådet).

I den anden tilgang har forskerne brugt spørgeskemadata fra 1.700 individer, som er interviewet to gange – først i 2002/3, 2004/5 eller 2008/9 og dernæst i 2011/2012. Spørgeskemaet er koblet til udvalgte oplysninger fra Danmarks Statistik, deriblandt registre over adresser og ejendomssalg.

Rapportens hovedresultater

  • Der er med stor sandsynlighed en kausal sammenhæng mellem den lokale udvikling i boligpriserne og opbakningen til den siddende regering. Resultaterne viser at opbakningen til regeringen er steget mest i de områder hvor udviklingen huspriserne har været mest positiv.
  • Den positive effekt er primært drevet af individer, for hvem boligmarkedets udvikling må formodes at være særligt præsent. Sammenhængen er således stærkest for individer, der netop står over for/har stået over for at skulle købe/sælge bolig og for individer, der bor i områder præget af stor aktivitet på det lokale boligmarked.
  • Sammenhængen gælder både for boligejere og lejere. Dette betyder, at sammenhængen primært kan forklares med at borgerne belønner/straffer regeringen på baggrund af, hvordan regeringen håndterer samfundsøkonomien som helhed og ikke borgernes specifikke privatøkonomi. Havde sammenhængen udelukkende været at finde blandt boligejere, ville dette indikere, at borgerne belønner og straffer regeringen på baggrund af de privatøkonomiske konsekvenser af regeringens politik.

Rapporten “lokale boligpriser påvirker dit kryds til valget” bygger på forskningsartiklen:  When Do Citizens Respond Politically to the Local Economy? Evidence from Registry Data on Local Housing Markets, der er publiceret i American Political Science Review.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Kraks Fond Byforskning,  Professor Peter Thisted Dinesen (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet), adjunkt Frederik Hjorth, (Institut for Statskundskab, Københavns Universitet) professor Kim Mannemar Sønderskov (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet), og adjunkt Martin Vinæs Larsen, (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet).

Del