Nabolagseffekter som forskningsfelt

Bence Boje-Kovacs
Forsker hos Kraks Fond Byforskning

Jeg tænker på de børn, der vokser op i et miljø, hvor det ikke er normen, at forældre går på arbejde. Hvor penge ikke er en løn, man tjener. Men noget man får fra kommunen. Eller tilraner sig ved kriminalitet. […] Mange mennesker med de samme problemer er klumpet sammen. Det skaber en negativ spiral. En modkultur”, lød det bl.a. i nytårstalen af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018.

I denne uge kunne man læse et interview med boligminister Kaare Dybvad i magasinet mandagmorgen, hvor ministeren giver lignende begrundelse for, hvorfor det er vigtigt at have et politisk redskab som ghettoplanen; ”At de børn, som vokser op i Vollsmose, Gellerup og de andre boligområder, får de samme chancer som de børn, der vokser op i resten af Odense, Aarhus og alle andre steder”.

Både nytårstalen og boligministeren udtrykker en dyb bekymring for, hvilke samfundsmæssige konsekvenser den geografiske ulighed kan have for vores børns fremtid. Bekymringen har præget den politiske debat i årevis – og det er ikke uden grund. I Danmark bor vi relativt opdelt. Særligt når det kommer til vores uddannelses- og indkomstniveau. Det er empirisk dokumenteret.

Det skyldes ikke mindst, at det ikke er tilfældigt, hvor vi vælger at bo, og hvem vi foretrækker at bo ved siden af. For vi vil helst bo tæt på dem, vi ”ligner”. Det betyder også, at nogle børns barndom præges af et ressourcestærkt miljø, mens andre børn oplever det stik modsatte.

Men hvordan kan vi forestille os, at spiralen, det fysiske og sociale miljø, vi dagligt færdes i og lader vores børn vokse op i, skaber ulige forudsætninger i livet, som danske politikere bekymrer sig om?

I det her blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan forskningen undersøger spørgsmålet, og hvilke udfordringer det giver at gå fra teori til empirisk evidens.

Nabolagseffekter i teorien

Både danske og internationale forskere beskæftiger sig med feltet ”neighborhood effects” – eller på dansk ”nabolagseffekter”. Det handler overordnet set om at undersøge, hvordan vi påvirkes af de mennesker, som bor tæt på os, samt de institutionelle og fysiske rammer (fx jobtilgængelighed eller bygningernes kvalitet) i vores boligområder.

Andre menneskers adfærd og egenskaber kan smitte af på ens egen adfærd fx igennem psykologisk imitation. Det betyder, at man tilegner sig sine naboers normer for eksempelvis stofmisbrug, det at begå kriminalitet eller være arbejdsløs.

En anden måde at blive påvirket af sine naboer på er via viden. Dine naboer kan forsyne dig med relevante informationer om fx ledige jobs, hvilken læge der er bedst, eller hvilken skole man helst skal vælge til sine børn.

Hvis vi fordyber os lidt mere i, hvordan naboers handlinger kan smitte af på hinanden, skelner forskningen mellem to typer af kanaler: 1) den endogene og 2) den kontekstuelle

  • Den første kanal omfatter, hvad mine naboers handling betyder for den samme handling hos mig: Jeg begår kriminalitet, fordi jeg imiterer mine kammerater, der begår kriminalitet. Effekten kaldes den endogene effekt.

 

  • Den anden kanal omfatter, hvordan min handling påvirkes af mine naboers andre karakteristika: Jeg begår kriminalitet, fordi mine kammerater er rige, og jeg også vil opnå den samme økonomiske status. I dette tilfælde handler det ikke om, at jeg efterligner mine naboer, men hvordan deres økonomiske status påvirker min tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Forskningen kalder dette en kontekstuel effekt.

Ud over disse to kanaler kan mine handlinger også blive påvirket af boligområdets institutionelle og fysiske rammer. Et eksempel kunne være, at jeg er mindre tilbøjelig til at begå kriminalitet, fordi der er øget politikontrol i boligområdet. Her handler det ikke om, hvad mine naboer betyder for mig, men snarere om nogle rammebetingelser, der gør sig gældende for alle, der bor i boligområdet.

 

 

 

Fra teori til virkelighed

En ting er, at man teoretisk kan danne sig et overblik over, hvordan et nabolag kan påvirke en beboers adfærd. En anden ting er, hvordan man så kan måle de forskellige kanaler empirisk. Der er flere udfordringer forbundet med at undersøge, hvorvidt kanalerne eksisterer i den virkelige verden.

Udfordring 1: Selektion

Den første udfordring hænger sammen med vores valg af bopæl. Som tidligere nævnt, så er vi tilbøjelige til at flytte til boligområder, hvor der allerede findes en høj koncentration af beboere, der ligner os, fx i forhold til indkomst, kriminalitet eller uddannelsesniveau.

Udfordringen ved at kunne måle nabolagets betydning for fx kriminalitet består i, at hvis jeg begår kriminalitet i et boligområde, hvor mine naboer allerede har erfaring med at bryde loven, så er man som udefrakommende ikke i stand til at adskille, hvorvidt det, at jeg begik kriminalitet, skyldes mine egne helbredsmæssige og økonomiske karakteristika eller mit nabolags karakteristika.

Grunden til det er, at de karakteristika, der fik mig til at flytte til boligområdet, også hænger sammen med min tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Den ultimative løsning på dette ”selektionsproblem” er at anvende et undersøgelsesdesign, hvor husstande ikke har nogen indflydelse på, i hvilket boligområde de skal bo.

Denne fremgangsmåde sikrer, at husstandens egne egenskaber ikke hænger sammen med dem i boligområdet. Det betyder, at vi får nogle sammenlignelige husstande, der udsættes for fx forskellige socioøkonomiske miljøer.

Udfordring 2: Handlingens udløser

Den anden udfordring refererer til, hvordan man skelner mellem handlingens udløser og dens modtager. Lad os forstille os, at vi observerer både personen, der flytter til boligområdet og personens nye naboer fra det tidspunkt, hvor vedkommende flytter til boligområdet. Det næste, vi observerer, er, at både tilflytteren og de nye naboer har begået kriminalitet.

I dette tilfælde kan det se ud som om, begge grupper udviser den samme handling simultant. Det betyder, at vi ikke er i stand til at sige, hvem udløste handlingen, og hvem der blev påvirket af de andres handlinger. Men det er netop det, vi ønsker at finde ud af.

En løsning er at anvende data, hvor man følger boligområdets beboere over tid. Det muliggør at bruge beboernes karakteristika i boligområdet, inden tilflytteren kommer til boligområdet. Dermed kan vi definere handlingens udløser – naboerne –, da tilflytteren på det tidspunkt ikke er en del af boligområdet.

Udfordring 3: Social interaktion

Den tredje udfordring handler om at skelne mellem mekanismerne i figuren fra før. Fra et politisk synspunkt er det afgørende at kunne identificere, hvorvidt boligområdets påvirkning kommer fra naboerne eller dets institutionelle og fysiske rammer, da disse kræver forskellige politiske tiltag.

Generelt er forskningslitteraturen meget fokuseret på at undersøge, hvordan boligområdets beboere påvirker hinanden. Derfor er det vigtigt at kunne tage højde for nabolagets institutionelle og fysiske egenskaber. I praksis gør man det ved at sammenligne beboere inden for de enkelte boligområder. På den måde sikrer man sig, at påvirkningen kommer fra beboer til beboer.

Når det er løst, står man stadig med udfordringen i at skelne mellem endogene og kontekstuelle effekter. Det er en udfordring, der endnu ikke er blevet løst.

Selv om man finder, at mine kriminelle naboer får mig til at begå kriminalitet, efter man har elimineret boligområdets institutionelle og fysiske egenskaber, kan man ikke udelukke, at der stadig kan være andre karakteristika ved mine naboer, der også kan påvirke min tilbøjelighed til at begå kriminalitet.

Omvendt, hvis man finder, at det kun er de kontekstuelle effekter, der får mig til at begå kriminalitet, er man stadig konfronteret med problemet, hvorvidt man har udpeget alle relevante egenskaber af naboerne.

På baggrund af disse overvejelser undersøger man i praksis endogene og kontekstuelle effekter sammen, og kalder dem som helhed ”social interaktion”.

Udfordring 4: Definering af nabolaget

Den sidste udfordring handler om, hvordan vi definerer nabolaget. Hvis formålet er at kunne måle effekten af, hvordan vi påvirker hinanden, så er det afgørende at fokusere på den geografiske enhed, hvor vi faktisk interagerer med hinanden. Der ikke nogen entydig enighed blandt forskere om den ’rigtige’ størrelse.

 

Undersøgelser drives generelt på baggrund af, hvilken data der er tilgængelig for forskerne. Dog tyder flere og flere empiriske analyser på, at social interaktion forgår på et relativt lille område, der rummer mellem 400 og 4.000 beboere.

 

I samarbejde med Institut for Statskundskab er vi i gang med at undersøge spørgsmålet om, hvad man opfatter som et nabolag.

 

Den gode forskningslitteratur

I løbet af de sidste fem år har flere forskere i Danmark undersøgt, hvorvidt boligområdets socioøkonomiske sammensætning har en betydning for beboeres socioøkonomiske og helbredsmæssige karakteristika.

Et af studierne finder, at unge dømt for voldskriminalitet i boligområdet øger sandsynligheden blandt unge mandlige flygtninge for at begå kriminalitet.

Et andet viser, at børn af husstande, der er blevet anvist til en bolig i Københavns kommune, påvirkes af naboerne dømt for besiddelse af narkotika til at begå indbrud og tyveri.

Med udgangspunkt i den samme population finder et tredie studie, at udsatte boligområder påvirker mændenes mentale helbred. Særligt koncentrationen af beboere med en psykisk sygdom øger forbruget af psykofarmaka blandt mænd.

I en dansk kontekst finder en undersøgelse også, at jo større koncentrationen er af naboer med den samme etniske baggrund, der har tilknytning til arbejdsmarkedet, desto større er en chancen til at finde et arbejde. Det skyldes hovedsageligt, at ens netværk forsyner én med relevante informationer om jobtilgængelighed.

Disse danske studier viser overbevisende empirisk evidens for, at det sociale nærmiljø i boligområdet påvirker beboernes adfærd. Men det er altså ikke kun i Danmark, man er interesseret i dette fænomen.

Fx undersøger et amerikansk studie nærmiljøets betydning for husstande i udsatte boligområder, der blev genhuset i mindre udsatte boligområde pga. nedrivning.

Forskeren finder, at de børn, der er blevet genhuset, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet som voksne sammenlignet med de børn, der ikke er blevet genhuset. Resultatet skyldes blandt andet institutionelle forhold, hvor børn i det nye boligområde har et markant lavere fravær i skolen.

Baseret på et eksperiment i USA, finder en anden undersøgelse, at de børn under 13 år, der er blevet flyttet fra et fattigt til et relative velhænde boligområde, tjener signifikant mere i voksenalderen sammenlignet med dem, der ikke er blevet flyttet.

Dog kan forskerne bag undersøgelsen ikke skelne, hvorvidt resultatet stammer fra social interaktion eller institutionelle forhold.

Der er rigtig mange andre studier inden for geografi, sociologi og statskundskab, der også beskæftiger sig med dette emne. I dette boligindlæg har vi dog valgt at fokusere på kvantitative undersøgelse inden for økonomi.

I den nedenstående tabel er der endnu flere eksempler på gode studier, der undersøger nærmiljøets konsekvenser.

 

 

Titel Hvor finder man en effekt? Land
Does Growing UP in a High Crime Neighborhood Affect Youth Criminal Behavior? Kriminalitet Danmark
Neighborhood Peer Effects on Youth Crime: Natural Experimental Evidence Kriminalitet Danmark
Neighborhood Quality and Labor Market Outcomes: Evidence from Quasi-Random Neighborhood Assignment of Immigrants Beskæftigelse Danmark
Can a Shift of Neighborhoods Affect Mental Health? Evidence From a Quasi-Random Allocation of Applicancts in the Public Social Housing System Mentalt helbred Danmark
Ethnic Enclaves and the Economic Success of Immigrants – Evidence from a Natural Experiment Socioøkonomiske karakteristika Sverige
Peer Effects with Random Assignment: Results from Dartmouth Roommates Uddannelse USA

The Effects of Exposure to Better Neighborhoods on Children:

New Evidence from the Moving to Opportunity Experiment

Socioøkonomiske karakteristika USA
The Opportunity Atlas: Mapping the Childhood Roots of Social Mobility Socioøkonomiske karakteristika USA
Moved to Opportunity: The Long-Run Effects of Public Housing Demolition on Children Socioøkonomiske karakteristika USA
Experimental Analysis of Neighborhood Effects Mentalt helbred USA
The Gift of Moving: Intergenerational Consequences of a Mobility Shock Socioøkonomiske karakteristika USA

 

 

 

Del