Regional forskel på efterladtes boligsituation

Aske Egsgaard
Forsker hos Kraks Fond Byforskning og ph.d.-studerende på KU

At miste en partner eller ægtefælle efter et sygdomsforløb eller uheld kan have konsekvenser for den efterladte, som rækker langt ud over den sorg, tabet i sig selv bringer. Tusindvis af danskere oplever hvert år at stå i netop denne tragiske situation.

Fra 1980-2015 er der i gennemsnit lidt over 11.000 personer over 65 år, der årligt har måtte gå igennem det at miste en partner. Som efterladt står man pludselig i en ny boligsituation, og det er interessant at se, hvordan dødsfald blandt ældre påvirker de efterladtes flyttemønstre. Og ikke mindst om der er regionale forskelle.

I takt med at befolkningsgruppen over 65 år vokser, det bliver stadig sværere at finde en bolig i byerne, og nogle landområder kæmper med affolkning, bliver spørgsmålet om, hvordan en partners dødsfald påvirker den efterladtes fremtidige boligsituation, stadig mere relevant. Desværre ved vi ikke meget om, hvordan den boligmæssige situation udvikler sig efter tabet af en partner. Det undersøger vi i et igangværende forskningsprojekt i Kraks Fond Byforskning.

 

Regionale forskelle på antallet af enker og enkemænd

Kortet nedenfor viser, at andelen af personer over 65 år i et parforhold, der oplever at miste en partner eller ægtefælle, varierer mellem kommunerne. Lolland og København, samt øerne Samsø og Læsø, er de kommuner, der har den største andel af enker eller enkemænd blandt alle personer over 65 år. Samtidig er kommunerne nord for København blandt de kommuner, der, sammen med Billund, har den laveste andel af 65-årige, der bliver enker eller enkemænd.

 

Flere skifter bolig lige efter en partners død

Enker og enkemænd har i gennemsnit større sandsynlighed for at skifte bolig i tiden lige efter deres partners død sammenlignet med personer i parforhold. Figuren viser, at en væsentlig større andel af enker og enkemænd flytter fra deres bolig inden for 3 år efter deres partners død sammenlignet med andelen af personer i et parforhold. Ligeledes er der en lidt større andel af enker og enkemænd, som flytter til en helt anden kommune inden for 3 år efter deres partners død end personer i parforhold. Figuren viser desuden, at denne forskel har været konstant siden 1980’erne.

 

Markant regional forskel på efterladtes flyttemønster

Vi ser også, at der er markante regionale forskelle på, om enker og enkemænd flytter i tiden lige efter en partners dødsfald.

Kortet fremhæver de regionale forskelle i, hvor stor en andel af enker og enkemænd over 65 år der årligt flytter til en ny bolig inden for tre år efter tabet af deres partner eller ægtefælle. Odsherred, Kalundborg samt Nordfyn er de kommuner, hvor den største andel af enker og enkemænd flytter til en ny bolig inden for en 3-årig periode efter partnerens død. Derimod har København og Københavns omegn den laveste andel af enker og enkemænd over 65 år, som flytter ud af deres bolig i tiden lige efter en partners dødsfald.

 

Nye forskningsresultater på vej

Særligt kan vi se, at økonomiske udgifter til boligen, boligens størrelse og afstand til voksne børn samt børnebørn spiller en rolle, når enker og enkemænd skal vælge at blive boende eller finde en ny bolig. Næste skridt i undersøgelsen er derfor at se på de regionale forskelle i, hvor stor betydning hver af disse tre faktorer har for enker og enkemænds valg af bolig.

Del