Storkøbenhavns grønne områder

Henrik Vejre
Professor, mso, Management of Multifunctional Cultural Landscapes, Forest & Landscape, University of Copenhagen

150 års planlægning har forsynet Storkøbenhavn med grønne områder af høj kvalitet og med god adgang. To årtier inde i det 21. århundrede kan det konstateres at beskyttelsen af de grønne områder generelt er god, men at de i fremtiden også skal opfylde biodiversitetsmål og indsatser for klimatilpasning. Fremtidens rekreative brug vil også komme til at ændre nogle af de grønne områder.

Vi har undersøgt, hvordan man i 170 år har arbejdet for skabelse, opretholdelse og udvikling af grønne områder samt de bærende samfundsmæssige politiske og økonomiske drivkræfter bag.

Download rapporten fra 2017: “Et århundrede med planlægning af grønne områder i storkøbenhavn”

Igangværende forskningsprojekt: “Tilblivelsen af Københavns grønne områder”

De grønne områder har en lang historie

Siden voldene omkring København blev sløjfet har by og stat arbejdet for at skabe grønne områder for den voksende bybefolkning. Indtil 1900 bestod indsatsen hovedsagelig i at omdanne Københavns volde til parker, men mellem 1900 og 1940 gjorde Københavns og Frederiksberg kommune en stor indsats for at etablere parker.

Fra 1930 overtog staten hovedansvaret for at frede landskaber i Københavns omegn for at sikre befolkningen rekreative områder. Med afsæt i Fingerplanen og dens grønne kiler skabte stat og kommuner fra 1950 omfattende grønne områder på Københavns vestegn. Men også anlægsprojekter som Køge Bugt Strandpark og Vestamager bidrog til forsyningen med naturområder.

Siden 1980’erne har arbejdet med de grønne område hovedsagelig drejet sig om at sikre og udvikle områder som attraktive rekreative naturområder, men der arbejdes løbende med at skabe nye rekreative områder til den voksende by.

 

Hvad betyder de grønne områder for byen?

De grønne områder spiller naturligvis en afgørende rolle for byens borgeres friluftsliv og rekreation, og dermed fysiske og mentale sundhed. Men områderne spiller også en afgørende rolle for levesteder for vilde dyr og planter, for kulturhistorien, for vandforsyning og i nogen grad også for landbrugs- og skovdrift.

Som brand spiller de grønne kiler også en væsentlig rolle. Fingerplanen er internationalt kendt og berømmet – ikke mindst på grund af planens grønne islæt – de grønne kiler der adskiller byfingrene og som giver langt størstedelen af Storkøbenhavns befolkning nem adgang til grønne områder.

 

De grønne områder i det 21. århundrede

De grønne områder vil også i fremtiden have en afgørende rolle for livskvalitet, natur og sundhed. Men det er klart at de store problemer i forbindelse med klimaforandringer og den deraf følgende klimatilpasning også vil øve indflydelse på de grønne områder – som i alle andre områder.

Der vil kunne ophobes kulstof i naturområderne, de vil kunne bidrage til at sænke temperaturen i byen, og regnvand vil kunne afledes til grønne områder i stedet for at oversvømme gader og huse.

Men den oprindelige funktion i områderne – rekreation – er også under forandring. Befolkningsantallet stiger, ikke mindst i de centrale dele af Storkøbenhavn, og borgernes forventninger til faciliteter og muligheder er nogle andre end da de rekreative faciliteter blev etableret for mange årtier siden.

En del grønne områder skal indrettes til at modtage væsentligt flere brugere, og nogle grønne områder vil skulle opgraderes med faciliteter der imødekommer nutidens behov og forventninger. Nye friluftsformer vil også skulle indpasses i de grønne områder.

Er de grønne områder under pres?

På den ene side vil åbne områder i en by med høje ejendomspriser altid være under et vist pres – i en markedsdrevet økonomi kan grønne områder opfattes som spildte udviklingsmuligheder. På den anden side er værdien af de grønne områder indlejret i ejendomspriserne – man betaler for at bo tæt på attraktive naturområder.

Dette pres imødegås gennem tinglyste fredninger, der beskytter arealer mod bebyggelse, og gennem fysisk planlægning, der på lovgivningsmæssigt grundlag beskytter de grønne kiler mod anden anvendelse.

Men grundlæggende beskyttes de grønne områder hovedsageligt gennem borgere og politikeres vilje til at opretholde dem. Generelt er opbakningen til naturområder massiv – i langt de fleste kommuner er afgrænsningen af de grønne kiler et ubestrideligt faktum.

Der foregår i mange kommuner et ganske beskedent indhug i de grønne kiler, der kompenseres ved udpegning af nye kileområder. Men i Københavns kommune er det tydeligt at presset på grønne områder øges med den stigende befolkning.

Amager Fælled sagen, hvor et større byggeri blev stoppet på grund af naturværdierne på fælleden, betyder pt. et pres for en ophævelse af fredninger for at kunne bygge andre steder.

 

Del