Udenlandske virksomheder i Danmark

Lars Pico Geerdsen
Direktør, cand.polit. og ph.d.

Ditte H. Lyngemark
Ph.d.-studerende, cand.scient.

Cecilie D. Weatherall
Seniorforsker, cand.polit. og ph.d.

I 2016 kortlagde vi placeringen af udenlandske virksomheder i Danmark fra 2007 til 2012 i rapporten Udenlandske direkte investeringer i Danmark.

Her så vi, at udenlandske arbejdssteder oftere placerede sig i internationale industriklynger og globale kommuner end i bykerner. Vi fandt også, at udenlandske arbejdssteder var ujævnt fordelt i landet, og at placeringen var branchespecifik.

Danmarks Statistik har frigivet nye tal, der giver os mulighed for at se på udviklingen i udenlandske arbejdssteder og deres ansatte helt op til 2016. Tallene gør det muligt at undersøge, hvor mange arbejdssteder i Danmark, der ejes af udenlandske virksomheder, hvor de er placerede, hvilket land de kommer fra, og hvor mange helårsbeskæftigede (årsværk), der er tilknyttet udenlandske arbejdssteder i Danmark.

Boksen herunder opridser de vigtigste pointer.

I rapporten fra 2016 kiggede vi på arbejdssteder med minimum fem helårsbeskæftigede, men herunder ser vi på alle arbejdssteder med minimum én helårsbeskæftiget. Vi ser også kun på de brancher, hvor udenlandske virksomheder er repræsenteret. Vi har derfor udeladt hele den offentlige sektor samt brancher som landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, energiforsyning, vandforsyning og renovation, ejendomshandel og udlejning.

Hvordan er udviklingen gået siden 2006?

Man kunne forestille sig, at udenlandske virksomheder midt i en økonomisk global krise ville afvikle deres investeringer i udenlandske markeder, dvs. afskedige medarbejdere og måske helt lukke arbejdssteder i Danmark. Det er dog ikke umiddelbart det billede, vi finder.

Finanskrisen medførte, at rigtig mange arbejdssteder blev lukket fra 2008 og frem. Det kraftige fald blev dog primært drevet af lukningen af danske arbejdssteder. Det kan vi se af grafen nedenfor, hvor andelen af udenlandske arbejdssteder i Danmark stiger relativt stabilt fra 2006 til 2011.

Vi finder heller ikke en nedgang i andelen af udenlandske helårsbeskæftigede efter finanskrisen – tværtimod. Andelen af udenlandske helårsbeskæftigede steg faktisk i årene under finanskrisen i 2008-09, og den steg igen i 2013-2015.

 

Hvor placerer de udenlandske virksomheder sig?

Kortet herunder viser den geografiske fordeling af de udenlandske arbejdssteder og jobs i Danmark i 2016. Københavns kommune ligger klart i spidsen med 18 procent af de udenlandske arbejdssteder. Andre kommuner, som ligger i toppen, er Aarhus, Odense og Aalborg.

Det er ikke så overraskende, at størstedelen af de udenlandske arbejdssteder og jobs er placerede i disse kommuner, da det netop er disse bykommuner, som har størst økonomisk aktivitet.

Hvis vi opdeler de udenlandske arbejdssteder på brancher, finder vi, at 45-50 procent eksisterer i handelssektoren. Erhvervsservice og transport, hotel og restauration ligger nr. to og tre med ca. 12 procent hver.

Handel og transport, hotel og restauration dominerer også, når vi ser på fordelingen af udenlandske jobs. Dog er andelen 29 procent for handel og ca. 15 procent for transport, hotel og restauration i 2016.

 

Hvor udgør udenlandske virksomheder størst andel af det lokale arbejdsmarked?

Selvom de udenlandske arbejdssteder og jobs i overvejende grad er placerede omkring de største byer, kan de godt også spille en rolle i de mindre kommuner. Det belyser vi ved at se på, hvor stor en andel de udenlandske arbejdssteder og jobs udgør af kommunernes samlede arbejdsmarked.

Nedenfor viser vi top 10 for kommuner henholdsvis i og uden for hovedstadsområdet. Andelen af udenlandsk ejede arbejdssteder ligger for kommuner i Københavnsområdet mellem 13 og 19 procent i 2016.

Også for kommuner uden for hovedstadsområdet spiller udenlandske arbejdssteder en rolle. For de ti kommuner, hvor de betyder mest, ligger andelen af udenlandske arbejdssteder imellem 9 og 13 procent. Her er det kommunerne Kolding, Fredericia og Aarhus, som har den største andel af udenlandske arbejdssteder. Tilsvarende er andelen af udenlandske jobs imellem 23 og 40 procent.

Ser man på andelen af helårsbeskæftigede kan det måske overraske, at andelen af jobs i udenlandske virksomheder er så højt, som det er. Tårnby kan forklares af lufthavnen, men for de fleste af kommunerne i top 10 er andelen af jobs i udenlandsk ejede virksomheder over en tredjedel, altså noget højere end andelen af udenlandske arbejdssteder. Det indikerer, at de udenlandske arbejdssteder i Danmark typisk er større virksomheder med relativt mange ansatte.

På kortet nedenfor kan man se andelen af udenlandske arbejdssteder og udenlandske helårsbeskæftigede for alle kommuner. Generelt er det Storkøbenhavn, der har den højeste andel af udenlandske arbejdssteder og jobs.

Dog er det ikke kun i Storkøbenhavn, at udenlandske virksomheder spiller en rolle. Også her træder de største bykommuner frem, og når det gælder udenlandske jobs, ligger den nordøstlige del af Fyn, Sønderjylland og dele af Sydsjælland også godt til.

Vi har også set på den regionale udvikling siden 2006 for de enkelte kommuner. På figuren nedenfor fremgår det, at også områder uden for Storkøbenhavn har oplevet en stigning i udenlandske arbejdssteder. Det gælder blandt andet for kommunerne langs Limfjorden og dele af Midtjylland. Men også Vestsjælland og den østlige del af Fyn viser en fremgang.

 

Hvilke brancher har de største andele af udenlandsk ejerskab?

På samme måde som ovenfor har vi også kigget på, hvor stor en andel de udenlandske virksomheder udgør af de forskellige brancher. Fra 2006 til 2016 er der sket et ret markant skift i branchefordelingen for udenlandske virksomheder relativt til de danske. I 2006 var ca. 45 procent af helårsbeskæftigelsen i kommunikation og IT-branchen på udenlandske hænder, men i 2016 er fordelingen meget mere jævn. Næsten alle brancher ligger på en udenlandsk andel omkring de 20-25 procent.

Det samme billede ses for arbejdssteder. Dog er fordelingen en smule anderledes, og andelene er generelt på et lavere niveau. I 2016 er handel den branche, som har den største andel af udenlandsk ejerskab, mens også industri generelt ligger højt.

 

Hvor kommer de udenlandske virksomheder fra?

I figuren nedenfor præsenterer vi fordelingen af de udenlandske virksomheders tilhørsforhold. Ikke overraskende ligger lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien helt i top. Det er måske mere overraskende, at også USA er med helt fremme – og måske lige så overraskende at Norge ligger på en 5. plads, både hvad angår de udenlandske jobs og arbejdssteder i Danmark.

 

 

Definitioner

Populationen for denne undersøgelse er arbejdssteder med minimum en helårsbeskæftiget (1 årsværk) i udvalgte private sektorer. Således er arbejdssteder med meget lille aktivitet, og arbejdssteder i sektorerne landbrug, skovbrug og fiskeri, råstofindvinding, energiforsyning, vandforsyning og renovation, ejendomshandel og udlejning, samt den samlede offentlige sektor ikke med i undersøgelsen.

Årsværk er samtlige antal timer på de enkelte job, summeret op til helårsbeskæftigede/fuldtidsbeskæftigede (1 helårsbeskæftiget = 1924 timer pr. år). 

Et arbejdssted er af Danmarks Statistik defineret som en adresse (for eksempel en bygning eller et sted), hvor en virksomhed har arbejdspladser.

Danmarks Statistik fastlægger et firmas ejerskab ud fra den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte er i besiddelse af mere end 50 procent af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma (Danmarks Statistik).

Del