Udenlandske virksomheder i Danmark

Lars Pico Geerdsen
Direktør, cand.polit. og ph.d.

Ditte H. Lyngemark
Ph.d.-studerende, cand.scient.

Cecilie D. Weatherall
Seniorforsker, cand.polit. og ph.d.

I 2016 kortlagde vi placeringen af udenlandske virksomheder i Danmark fra 2007 til 2012 i rapporten Udenlandske direkte investeringer i Danmark.

Her så vi, at udenlandske arbejdssteder oftere placerede sig i internationale industriklynger end i bykerner. Vi fandt også, at udenlandske arbejdssteder var ujævnt fordelt i landet, og at placeringen var branchespecifik.

Vi har valgt at opdatere tallene og se på udviklingen i udenlandske arbejdssteder og deres ansatte helt op til 2016. Tallene gør det muligt at undersøge, hvor mange arbejdssteder i Danmark, der ejes af udenlandske virksomheder, hvor de er placeret, hvilket land de kommer fra, og hvor mange helårsbeskæftigede (årsværk), der er tilknyttet udenlandske arbejdssteder i Danmark.

Boksen herunder opridser de vigtigste pointer.

I rapporten fra 2016 kiggede vi på arbejdssteder med minimum fem helårsbeskæftigede, men herunder ser vi på alle arbejdssteder med minimum én helårsbeskæftiget. Vi ser også kun på de brancher, hvor udenlandske virksomheder er repræsenteret. Vi har derfor udeladt hele den offentlige sektor samt landbrug, skovbrug og fiskeri.

Hvordan har udviklingen været siden 2006?

Finanskrisen medførte, at rigtig mange arbejdssteder i Danmark lukkede fra 2008 og frem (se nedenstående figur). De udenlandske arbejdssteder gik heller ikke fri, og fra 2007-2008 faldt antallet af udenlandske arbejdssteder med 10 procent fra 8.876 til 7.967 arbejdssteder. Herefter har antallet været nogenlunde stabilt, og fra 2014 har antallet af udenlandske arbejdssteder været stødt stigende (se de de absolutte tal i Excel-arket som kan downloades via figuren).

Selvom udenlandske virksomheder blev ramt af finanskrisen, så kan vi se på nedenstående figur, at de ikke blev ramt lige så hårdt som de danske. Det betyder at blandt alle arbejdssteder i Danmark, så har andelen af udenlandske arbejdssteder været svagt stigende fra 2006 til 2016.

Udviklingen i udenlandske helårsbeskæftigede efter finanskrisen følger samme tendens, som udenlandske arbejdssteder. Faktisk falder antallet af helårsbeskæftigede i udenlandske arbejdssteder med 6 procent i 2008-2009 – svarende til omkring 17.000 jobs. Antallet af jobs i udenlandske arbejdssteder stiger igen fra 2014. Nedenstående figur viser samtidig at andelen af helårsbeskæftigede i udenlandske arbejdssteder stiger, fordi antallet af helårsbeskæftigede i danske arbejdssteder falder.

 

Hvor placerer de udenlandske virksomheder sig?

Kortet herunder viser den geografiske fordeling af udenlandske arbejdssteder og jobs i Danmark i 2016. Københavns kommune ligger klart i spidsen med 18 procent af de udenlandske arbejdssteder. Ser vi på København, Københavns omegn og Nordsjælland samlet set, er det ca. 45 procent af de udenlandske arbejdssteder, som er placeret her. Andre kommuner, som ligger i toppen, er Aarhus, Odense og Aalborg.

Det er ikke så overraskende, at størstedelen af de udenlandske arbejdssteder og jobs er placeret i disse kommuner, da det netop er disse bykommuner, som har størst økonomisk aktivitet.

Selvom et udenlandsk arbejdssted med tilhørende jobs ligger i en bestemt kommune, så er det ikke ensbetydende at de beskæftigede, som arbejder på det udenlandske arbejdssted bor i samme kommune. Dermed kan udviklingen i udenlandske og danske virksomheder have indflydelse på aktiviteten i nærliggende kommuner og ikke kun den kommune, de er placeret i.

Nedenstående figur viser de udenlandske arbejdssteder fordelt på brancher. Vi finder, at en stor del af arbejdsstederne er inden for handel, dvs. både engros- og detailhandel. Den store andel af udenlandsk detailhandel, som jo oftest placeres tæt på forbrugernes bopæl, kunne have betydning for, hvorfor vi ser udenlandsk aktivitet fordelt i hele landet. Men det er ikke tilfældet, for den geografiske fordeling af udenlandsk detailhandel følger den geografiske fordeling af de resterende udenlandske arbejdssteder.

Særligt engroshandel dominerer, når vi ser på fordelingen af jobs på udenlandske arbejdssteder (omkring 19 procent). Også medicinal-, elektronik- og maskinindustri samt transport har en stor del af de udenlandske jobs, nemlig omkring 12 procent.

 

Hvor udgør udenlandske virksomheder størst andel af det lokale arbejdsmarked?

Selvom de udenlandske arbejdssteder og jobs i overvejende grad er placeret omkring de største byer, kan de også godt spille en rolle i de mindre kommuner. Det belyser vi ved at se på, hvor stor en andel de udenlandske arbejdssteder og jobs udgør af kommunernes samlede arbejdsmarked.

Nedenfor viser vi top 10 for kommuner henholdsvis i og uden for hovedstadsområdet. Andelen af udenlandske arbejdssteder ligger for kommuner i Københavnsområdet mellem 12 og 18 procent i 2016.

Også for kommuner uden for hovedstadsområdet spiller udenlandske arbejdssteder en rolle. For de ti kommuner, hvor de betyder mest, ligger andelen af udenlandske arbejdssteder imellem 9 og 12 procent. Her er det kommunerne Kolding, Fredericia og Aarhus, som har den største andel af udenlandske arbejdssteder. Tilsvarende er andelen af udenlandske jobs imellem 23 og 39 procent.

Ser man på andelen af helårsbeskæftigede, kan det måske overraske, at andelen af jobs i udenlandske virksomheder er så højt. Tårnby kan forklares af lufthavnen, men for de fleste kommuner i top 10 er andelen af jobs i udenlandsk ejede virksomheder over en fjerdedel, altså noget højere end andelen af udenlandske arbejdssteder. Det indikerer, at de udenlandske arbejdssteder i Danmark typisk er større virksomheder med relativt mange ansatte.

På kortet nedenfor ses andelen af udenlandske arbejdssteder og udenlandske helårsbeskæftigede for alle kommuner. Generelt er det hovedstadsområdet, der har den højeste andel af udenlandske arbejdssteder og jobs. Dog er det ikke kun i hovedstadsområdet, at udenlandske virksomheder spiller en rolle.

Vi har også set på den regionale udvikling siden 2006 for de enkelte kommuner. På figuren nedenfor fremgår det, at også områder uden for hovedstadsområdet har oplevet en stigning i udenlandske arbejdssteder. Visse steder ser det ud til, at der er sket en relativt meget stor ændring, men det skal siges, at få åbninger i et mindre arbejdsmarked kan betyde en stor stigning i dette tal.

 

Hvordan har udviklingen i brancher været blandt udenlandske virksomheder?

På samme måde som ovenfor har vi kigget på, hvor stor en andel de udenlandske jobs udgør af de forskellige brancher. Fra 2006 til 2016 er der sket et ret markant skift i branchefordelingen for udenlandske jobs sammenlignet med jobs i danske virksomheder.

I 2006 var omkring 45 procent af helårsbeskæftigelsen i publicering, kommunikation og IT-branchen på udenlandske hænder. Denne andel reduceres drastisk i perioden frem til 2016. Det store skift i andelen af helårsbekskæftigede inden for den pågældende branche skyldes en faktisk reduktion af beskæftigede blandt de udenlandske virksomheder, samtidig med en stigning af beskæftigede blandt danske virksomheder inden for publicering, kommunikation og IT.

I 2016 er branchefordelingen noget mere jævn end i 2006, og næsten alle brancher har en udenlandsk andel af jobs på minimum 15 procent i 2016.

Brancheudviklingen for udenlandske arbejdssteder er sammenlignelig med udviklingen i jobs. Dog udgør de udenlandske arbejdssteder generelt en lavere andel af alle arbejdssteder i branchen i Danmark. I 2016 udgør engroshandel og medicinal-, elektronik- og maskinindustri de højeste andele på omkring 16 procent. Herefter kommer plast-, glas- og metalindustri og detailhandel med hhv. 13,5 og 13,4 procent.

 

Hvor kommer de udenlandske virksomheder fra?

I figuren nedenfor præsenterer vi fordelingen af de udenlandske virksomheders tilhørsforhold. Ikke overraskende ligger lande som Sverige, Tyskland og Storbritannien helt i top og udgør tilsammen næsten 50 procent af alle udenlandske arbejdssteder i Danmark. Disse lande har i mange år været tætte handelspartnere med Danmark. Det er måske lidt overraskende, at også USA er med helt fremme og udgør næsten 7 procent, men USA er også en stor global investerings spiller, og har investeringer over hele verden.

Vi viser i forhold til vores tidligere undersøgelse, at der stadig er geografiske, branche- og tidsmæssige forskelle i, hvor udenlandske virksomheder placerer sig i Danmark.

 

 

Definitioner

Populationen for denne undersøgelse er arbejdssteder med minimum en helårsbeskæftiget (1 årsværk) i udvalgte private sektorer. Således er arbejdssteder med meget lille aktivitet ikke med i undersøgelsen. Vi har også valgt ikke at medtage arbejdssteder i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri samt den samlede offentlige sektor, da der er meget lidt udenlandsk ejerskab i disse brancher.

Årsværk er samtlige antal timer på de enkelte job, summeret op til helårsbeskæftigede/fuldtidsbeskæftigede (1 helårsbeskæftiget = 1924 timer pr. år). 

Et arbejdssted er af Danmarks Statistik defineret som en adresse (for eksempel en bygning eller et sted), hvor en virksomhed har arbejdspladser.

Danmarks Statistik fastlægger et firmas ejerskab ud fra den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte er i besiddelse af mere end 50 procent af egenkapitalen eller aktionærernes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma (Danmarks Statistik).

Del