Udvidelsen af Københavns Metro med Cityringen

Ismir Mulalic
Senior Fellow hos Kraks Fond Byforskning og Lektor på DTU Management

Velfungerende kollektiv transport har medvirket til, at hovedstaden er velfungerende, funktionel og ikke mindst smuk.

Med de 17 nye metrostationer bliver den kollektive transport i København endnu en gang løftet. Metroen har været meget populær fra fødslen, og der forventes i 2020 at være i alt 122 mio. metropassagerer.

Men det er ikke hele historien om metroens betydning for byens udvikling.

Manglende viden om husholdningernes adfærd betyder nemlig, at vi ikke ved meget om de utilsigtede konsekvenser af metroens udvidelser.

Husholdningerne har en tendens til at ”vote with their feets”: altså at bosætte sig nye steder i deres jagt på lykken.

I Kraks Fond Byforskning har vi tidligere undersøgt, hvad Metro-udvidelsen betyder for København i forskningsrapporten ”Bosætningsmønstre i Storkøbenhavn”.

Forskningsresultaterne viser, at Cityringen især vil tiltrække flere relativt ressourcestærke og højtuddannede husholdninger langs den nye metrolinje. Herudover forventes boligpriserne at stige i områderne tæt ved den nye metrolinje og falde andre steder i Storkøbenhavn, og antallet af bilejere forventes at blive reduceret – særligt i områderne tæt ved metroudvidelsen.

Læs rapporten

 

Værdien af rejsetidsbesparelsen – et eksempel

Kortere rejsetider og adgang til en metrostation kan give betydelige rejsetidsbesparelser. En pendler, som kan pendle med Metroen, kan spare op til 12 minutter om dagen. En daglig tidsbesparelse på pendling på kun 10 minutter – 250 arbejdsdage om året – og en rejsetidsværdi på 90 kroner i timen giver en årlig besparelse på i alt 3.500 kroner.

For en 10-årig periode kan en familie sælge denne forventede rejsetidsbesparelse sammen med boligen til ca. 100.000 kr.

Metroudvidelsen er mere end rejsetidsbesparelser

Vi flytter til byerne for at opnå højere velfærd, f.eks. gennem bedre jobmuligheder. Plads er dog efterhånden en knap ressource, og stigende efterspørgsel fører til højere boligpriser og trængsel.

Det betyder, at de gevinster, vi opnår gennem en øget velfærd, får kamp til stregen af højere boligudgifter, trængsel og forurening. Det samme gælder inden for en by, dvs. mellem forskellige bydele.

Udover det, bosætter vi os typisk i nærheden af folk, der minder om os selv – som man f.eks. allerede ser det i København og på Frederiksberg samt i kommuner nord for hovedstaden, hvor der forekommer en større andel af ressourcestærke husholdninger.

 

 

 

 

Del