Geografisk ulighed i mental sundhed

Bence Boje-Kovacs
Ph.d.-studerende, mag.rer.soc.oec.

Cecilie Dohlmann Weatherall
Seniorforsker, cand.polit. og ph.d.

Er der en sammenhæng mellem, hvor du bor og dit helbred? Det spørgsmål har optaget både politikere og forskere i årtier. Med regeringens nye udspil “Sundsreformen” er temaet højaktuelt.

Psykiske problemer er et stort globalt problem

Globalt mener man, at én ud af fire personer i løbet af deres liv vil opleve alvorlige psykiske problemer såsom depressioner og angst. Psykiske problemer og psykiske sygdomme fører ofte til store økonomiske omkostninger som arbejdsløshed og reduktion i indkomst og personlige problemer som skilsmisse og manglende overskud. Psykiske problemer er blevet en stor global belastning, og derfor er mange lande, inklusive Danmark, meget optaget af håndtering af psykiske sygdomme inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedspolitik.

Flere undersøgelser viser, at borgeres personlige karakteristika hænger sammen med bosætningsmønstre. Danske undersøgelser viser blandt andet, at familier med høj indkomst og relativ lang uddannelse i højere grad bosætter sig i boligområder med historiske monumenter, grønne områder, kulturliv, indkøbsmuligheder og transportfaciliteter. Andre undersøgelser viser, at personer med få økonomiske og sociale ressourcer har højere sandsynlighed for at blive psykisk syge.

Sammenkobler man resultaterne fra de tidligere undersøgelser, kunne man forvente, at geografiske områder og boligområder med en høj andel af borgere med få økonomiske ressourcer også er områder med en relativ høj andel af borgere med psykiske sygdomme.

Vi viser i denne undersøgelse at netop fordelingen af borgere, der tager psykofarmaka er ujævnt geografisk fordelt i Danmark og i forhold til boligområder.

Forbrug af psykofarmaka ujævnt fordelt på kommuner

Kortene nedenfor viser hhv. kommuners andel af borgere i alderen 18 til 60 år i 2013 uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystem og andel af borgere med et forbrug af psykofarmaka (se Boks 1. for definition på psykofarmaka-forbrug). Sammenligner man kortene, ser man, at kommuner med en høj andel af borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet ofte også er kommuner med en høj andel af borgere med et forbrug af psykofarmaka. Den statistiske sammenhæng mellem de to faktorer er høj.

Det ser altså ud til, at den geografiske koncentration af borgere med dårligt mental helbred i form af forbrug af psykofarmaka til dels hænger sammen med borgernes beskæftigelsesressourcer i de forskellige kommuner.

Boks 1. Definition på psykofarmaka-forbrug

 

Kort 1. og 2. Danske kommuners andel af borgere i alderen 18 til 60 år i 2013 uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystem og andel af borgere med et forbrug af psykofarmaka

 

Forbrug af psykofarmaka er højere i udsatte boligområder

Vi har i en tidligere undersøgelse vist, at de særligt udsatte boligområder udpeget i 2013 har haft den højeste andel af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet samt den laveste gennemsnitlige indkomst igennem de sidste 30 år sammenlignet med ikke-udsatte boligområder og private etageboliger. Boligområder inden for en kommune kan altså have meget forskellige socioøkonomiske ressourcer, og andelen af borgere med dårligt mentalt helbred kan derfor også forventes at variere i forhold til boligområder.

Figurerne nedenfor viser, at andelen af beboere med et forbrug af psykofarmaka er højere i udsatte boligområder end i ikke-udsatte boligområder i perioden 1996-2013 i hhv. hele Danmark og Københavns Kommune (se Boks 2. for definition på udsat boligområde) .

Samtidig viser kortlægningen, at andelen af beboere med et forbrug af psykofarmaka er steget mere i udsatte boligområder end i ikke-udsatte boligområder i samme periode.

Boks 2. Definition på et udsat boligområde

 

Figur 1. og 2. Boligområders andel af borgere i alderen 18 til 60 år med et forbrug af psykofarmaka i hhv. Danmark (eksklusiv København) og Københavns kommune.

 

Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed

I Danmark har vi en regional ulige fordeling af ledighed, indkomst og formue. Den selv samme geografiske ulighed findes for psykiske problemer og psykiske sygdomme, når man kigger på forbruget af receptpligtige psykofarmaka (se Kort 1. og 2.).

Vi har derfor i en efterfølgende undersøgelse undersøgt, om en del af den geografiske ulighed skyldes, at vi bliver påvirket af vores nærmiljø. Vi har helt konkret undersøgt nabolagets betydning for beboerens forbrug af psykofarmaka.

Undersøgelsens resultater står i rapporten ”Dine naboer kan påvirke din mentale sundhed”. Overordnet viser resultaterne, at sandsynligheden for at tage psykofarmaka stiger, hvis du er mand og flytter til et udsat boligområde,

 

 

 

Del