Unges afstand til videregående uddannelse afgør ikke, om de læser videre

Elise Stenholt Sørensen
Ph.d.-studerende, cand.scient.soc.

I de seneste år har man fra politisk side debatteret, hvorvidt åbning af nye videregående uddannelser eller satellituddannelser kan hjælpe med at løfte det generelle uddannelsesniveau i Danmark og få flere unge til at tage en videregående uddannelse.

Antagelsen er, at afstanden fra barndomshjem til nærmeste uddannelsestilbud har stor betydning for om unge uddanner sig. Dermed mener man også, at afstand har afgørende betydning for den geografiske ulighed i uddannelse, som vi ser i dag.

Den antagelse har vi undersøgt nærmere. Det vi kan se er, at det er forældrenes uddannelse og ikke den geografiske afstand, der afgør, hvorvidt unge læser videre efter gymnasiet. Når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund, er andelen, der læser videre, den samme, uanset om vi kigger på unge, der er vokset op på landet eller i byen.  Forældrenes uddannelse har derfor større betydning for unges uddannelsesvalg end afstanden til nærmeste uddannelsestilbud.

Geografisk ulighed i unges uddannelse

Selvom danske unge har relativ kort afstand til en videregående uddannelse, er der stor forskel på, hvor mange af de unge der fortsætter på en videregående uddannelse.

Unge bosat i bykommuner i – og omkring København, Århus og Odense, er mere tilbøjelige til at læse videre i forhold til unge, der bor i land- eller yderkommuner. Tendensen er illustreret på de nedenstående kort, der viser andelen af unge, der starter på en videregående uddannelse senest to år efter, de har fået deres studentereksamen.

Grafikken viser udviklingen over tid blandt unge, der tog deres studentereksamen i perioden 2006 – 2011. På landsplan starter 75 pct. af de unge på en videregående uddannelse inden for to år efter, de har afsluttet gymnasiet. Der er dog store kommunale forskelle: Tendensen i hele perioden er, at kommuner uden videregående uddannelsessteder generelt har en lavere andel af unge, der starter på en videregående uddannelse.

Samtidig kan vi se, at de unge begynder på en videregående uddannelse langt hurtigere i 2011 end i 2006. På landsplan er der tale om en stigning på 11 pct. point, men stigningen er størst i landkommunerne, hvor niveauet var lavest i 2006. Det betyder, at de regionale forskelle i unges uddannelse bliver mindre i perioden.

Hvor langt har unge til videregående uddannelser?

For første gang i Danmark har vi kortlagt afstanden fra unges barndomshjem til den nærmeste videregående uddannelse. Det har vi gjort blandt de unge, der fik deres studentereksamen i 2006 – 2011. Afstandene er beregnet via vejnettet i dét år, hvor de unge afsluttede gymnasiet.

Vi kan se, at 40 pct. af de unge bor under 5 km væk fra en videregående uddannelse, når de afslutter gymnasiet. Desuden har kun 10 pct. af de unge over 30 km til en videregående uddannelse.

Danske unge har altså relativt kort afstand til videregående uddannelser, når vi sammenligner med unge i andre europæiske lande.

 

Forældres uddannelse er afgørende

Ved første øjekast kunne det godt se ud som om, at afstanden spiller en rolle for, om unge læser videre. De unge, der bor længst væk fra de videregående uddannelser, uddanner sig nemlig i gennemsnit mindre.

Andelen af unge, der starter på en videregående uddannelse, er 3 pct. point lavere blandt dem, der bor mere end 30 km væk fra en uddannelse, sammenlignet med unge der bor under 1 km væk. Men når vi tager højde for andre forhold, der også adskiller de to grupper, som fx forældrenes uddannelse og indkomst, så forsvinder sammenhængen.

Den nedenstående figur viser undersøgelsens vigtigste resultat:

Når vi sammenligner unge med samme familiebaggrund, er andelen, der læser videre den samme, uanset hvor lang afstanden til uddannelse er. Derfor kan vi konkludere, at det ikke er afstand til de videregående uddannelser, der er årsag til de geografiske forskelle, vi ser i uddannelsesvalg. Det er derimod forældrenes uddannelsesbaggrund, der spiller den afgørende rolle for, om unge starter på en videregående uddannelse.

Betydningen af afstand til forskellige uddannelsesretninger

Vi har også undersøgt, hvorvidt afstand til forskellige uddannelsestyper har betydning for, hvilken uddannelsestype som unge søger ind på. Her finder vi en sammenhæng: Jo længere afstanden er til universitetet, des højere er sandsynligheden for at unge fravælger universitetsuddannelserne og søger ind på et erhvervsakademi- eller en professionshøjskole i stedet for. Denne sammenhæng gør sig dog kun gældende for unge, hvor forældrene ikke har en længere videregående uddannelse.

Nedenstående figur illustrerer dette resultat:

Et væsentligt bidrag til uddannelsesdebatten

Vores undersøgelse viser, at sådan som uddannelseslandskabet ser ud i dag, har afstand ingen betydning for, om unge læser videre eller ej. Vi finder dog en sammenhæng mellem valget af uddannelsesretninger på de videregående uddannelser og afstand til nærmeste universitet, blandt unge fra ikke-akademikerhjem.

Vores studie er et vigtigt bidrag til diskussionen om centralisering af uddannelser og afstandes betydning for uddannelse. Som det ser ud i dag, har mere end 90 pct. af unge under 30 km til en videregående uddannelse, men der er svært at forudsige, hvordan de unge vil vælge, hvis de pludselig får længere afstand end det.

Læs vores forskningsprojekt: “Unges afstand til de videregående uddannelser”.

 

Del