Jobnyt: Stort tillykke til Lars Pico Geerdsen med ny stilling

Lars Pico Geerdsen har takket ja til en ny stilling som institutleder for Aalborg Universitets forestående fusion mellem institutterne SBI og BYG. Det nye institut skal fokusere på byen, boliger og byggeri.

Lars har igennem de sidste otte år medvirket til at opbygge og etablere Kraks Fond Byforskning som en anerkendt og betydningsfuld forskningsenhed nationalt såvel som internationalt.

Marie Lundbo, der er sekretariatsleder i dag, vil fungere som stedfortræder for Lars, indtil han fratræder. Når Lars er fratrådt, konstitueres Marie som leder af Kraks Fond Byforskning indtil en permanent løsning er på plads.

 

Vi ønsker Lars held og lykke med den videre rejse i universitetsverdenen!