Påvirker dine naboer din beskæftigelse og indkomst

I samarbejde med Georges Poquillon (University of Essex) undersøger Kraks Fond Byforskning i dette projekt, hvordan sammensætningen af ens sociale omgivelser påvirker ens deltagelse på arbejdsmarkedet.

Formål og bidrag

Økonomisk vækst er ulige fordelt ikke kun på tværs af byer men også inden for byer. Vi ser blandt andet, at de boligområder i Danmark, som havde den laveste beskæftigelsesrate eller den højeste gennemsnitlige indkomst for 30 år siden stadig har den laveste beskæftigelsesrate eller den højeste gennemsnitlige indkomst i dag. Dette kan primært afspejle, at individer, der ligner hinanden på socioøkonomiske karakteristika, vælger at bosætte sig i de samme boligområder. Det kan imidlertid også være, at visse karakteristika af boligområdet i byerne er med til at påvirke beboernes produktivitet, beskæftigelse, sundhed, kriminalitet mv.

I dette projekt undersøger vi, i hvilket omfang den socioøkonomiske sammensætning af ens nærmeste naboer påvirker individets socioøkonomiske karakteristika. Politikere har i årevis ønsket at kende, hvorvidt den sociale sammensætning af det sted, hvor man bor, reproducerer økonomisk ulighed. Dermed kan projektet bidrage til at give beslutningstagerne et oplyst grundlag, før de igangsætter nye initiativer indenfor områdefornyelse samt områdeindsatser.

Forskningsspørgsmål

Projektets fokus er at svare på følgende spørgsmål

  • Påvirkes individets socioøkonomiske karakteristika af naboers socioøkonomiske sammensætning?
  • Påvirkes individets indkomst af naboers socioøkonomiske sammensætning?

Metode og data

Projektet anvender data fra Danmarks Statistik for boligopgange og deres beboere i perioden 1985-2012. For at kunne identificere effekten af ens nærmiljø på deltagelsen på arbejdsmarkedet, bruger vi ufrivillig flytning fra boligopgange, der skal nedrives. En boligopgang er nedrevet, hvis vi ikke længere kan følge den i registret over tid. Vi har endvidere information på årlig basis om beboers flyttemønstre, demografiske og socioøkonomiske karakteristika. Dette betyder, at vi kan følge beboere og deres karakteristika før og efter nedrivningen.

Da vi har præcise data om beboeres karakteristika, og hvor lang tid de bliver boende i boligopgangen, kan vi beregne, i hvor lang tid de enkelte beboere er eksponeret for naboers socioøkonomiske karakteristika op til den ufrivillige flytning. Derefter undersøger vi, hvilken betydning denne eksponering har for f.eks. at finde et arbejde eller at få en højere løn.